Passer passer piger (1965)

    Vicevært Alf Thomsen træder til og tilbyder husly til en gruppe unge skønhedsprinsesser, hvilket skaber kaos i opgangen.


    ULTRATYND FINALE

    Sammenhængende film
    Støv på hjernen (1961)
    Det støver stadig (1962)
    Støv for alle pengene (1963)
    Passer passer piger (1965)

    Dette aparte fjerde kapitel i "Støv-film"-serien er virkelig en bundskraber i forhold til det foregående films markante kvaliteter.

    Rendyrket farce
    Helt og holdent konstrueret som en farce udvikler "Passer passer piger" sig mere og mere tumpet og overgearet: vi er dernede, hvor Dirch må vrænge i et desperat forsøg på at blæse lidt energi ind i billedet - og det er aldrig rart.

    Husly til skønne piger
    Da en gruppe deltagere i en skønhedskonkurrence ikke kan få tag over hovedet, får vicevært Alf Thomsen den glimrende idé, at han selv og beboerne i københavneropgangen kan tilbyde husly.

    Mændene bliver kuldrede
    Det som de fleste tror er småpiger viser sig at være veldrejede unge kvinder, og de godt gifte mænd bliver alle særdeles kulrede, til stor fortrydelse for deres hjemmegående husmødre.

    Ekstremt støjende
    Helt ekstremt støjende: de fleste scener er præget af et renderi mellem etagerne, og der råbes og hyles om kap. Filmen er i øvrigt modsat sine forgængere optaget i studie, formodentlig for at kunne opnå den "smarte" effekt at kunne følge med i livet i flere lejligheder ad gangen.

    Hysterisk
    Overspillet kender snart heller ingen grænser, kulminerende i den hysterisk langtrukne skum-scene, hvor hele boligkomplekset efterhånden bobles ind i skumbadesæbe.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024