Panserbasse (1936)

Hvad der i dag kan synes moraliserende, belærende og opdragende, var i 1936 succesrig dansk folkekomedie med allemandsejet Ib Schønberg som mild og rund politibetjent.

Positiv modtagelse
Det er stort set ikke til at opdrive en negativ linje i samtidens anmeldelser, der priser filmen med overskrifter som: "Panser-Basse-Sejr med Ungdom og Galskab gjorde fortjent Lykke", "Stærk Komik og Usandsynlighed", "Panserbasse gjorde Lykke", "2400 Hænder slog i Aftes fast, at unge Lau og Fru Alice O’Fredericks igen havde faaet en af deres folkelige Lystspil-Sukcesser" og "Der var Aftenen igennem stærkt Bifald i World Cinema, og da Lille Connie til sidst løftedes højt i en Loge, jublede Salen."

Først og fremmest folkelig hygge
Det er da også først og fremmest folkelig hygge, vi er vidner til i selskab med Schønbergs gadebetjent Basse, som han spankulerer rundt på gaderne og hjælper samfundet – og små børn over gaden.

Smil på læberne
Basse er dog også en kontant betjent, der ikke går af vejen for at give et par drenge en velfortjent endefuld, efter at de har haft for lange fingre. Denne kæft, trit og retning er fortalt med et selvfølgeligt smil på læberne og afspejler tiden.

Deprimeret arbejdsløs
Mere alvor opstår, da Poul Reichhardts arbejdsløse Poul træder ind i handlingen. Efter med rekorddeprimeret ansigtsfald at have konstateret stigende arbejdsløshed på Politikens lysavis, kaster han sig modløst ud fra en bro og ender i havnen.

Der er så meget at leve for
Basse springer efter og kan snart fortælle den våde unge mand, at der så mange dejlige ting at leve for. Så mon ikke Poul så småt får øjnene op for verdens glimt i øjet.

Tidstypisk formidling
Filmen beskæftiger sig også tidstypisk med både sangnumre (gademusikanter) og falde-på-halen (Schønberg danner endnu engang makkerskab med Arthur Jensen, her i rollen som nattevagten Lasse.)

Serveret med charme
Det opleves dog ikke som regulært fyldstof, i hvert fald er det serveret med så meget charme, at det blander sig fint i den generelt letløbende og hjertelige handling.

Herlige københavnerlocations
Hvad der også hæver filmoplevelsen et pænt stykke over middel, er de pletvise location-optagelser af København. Det skaber perspektiv og en autentisk atmosfære, flot indfanget og lyssat i Carlo Bentsens fotografering.

Vidunderlige Lis Smed
Lis Smed er vidunderlig som den unge Eva og leverer nogle af filmens mest mindeværdige scener, præget af ægthed og indlevelse i det trods alt overfladiske materiale.

Lille Connie på banen
Og så er Lille Connie endnu engang på banen med sine tungt dikterede, men dog nuttede replikker – hun var nærmest et must i tidens film og vakte som nævnt ovenfor jubel til premierevisningen.

Schønberg-ørehænger
Victor Cornelius’ musik er lidt for udpræget anvendt, men der er pænt bid i hans sange, ikke mindst Schønberg-ørehængeren "Åh, jeg er så glad i dag."