Youth in Revolt (2009)

    En ung fyr med rod i familielivet ser en mulighed for at miste sin mødom, da han sommerforelsker sig i en køn pige.


    KÆRLIG KOMEDIE

    Her er noget på hjerte, og det er svært ikke at blive en anelse forført af den ungdommelige charme, der præger historien.

    Teenageren Nick Twisp er godt og grundigt frustreret over sine forældre og ikke mindst moderens skiftende kærester.

    En sommerforelskelse
    Efter et småkriminelt stunt havner Nick på sommerferie i en trailerpark på landet, hvor han straks forelsker sig i den kønne Sheeni.

    Kærlighden blomstrer
    Men Sheeni er temmelig bundet af sine meget religiøse forældre (skurvognen er forøget for at få plads til det meste af et kirkeorgel), så det kræver meget benarbejde og en smule held, før kærligheden forhåbentlig kan blomstre.

    Dramatisk kerne
    Det er en komisk veltimet film med en dramatisk kerne, der flot formidles af de unge spillere uden tendens til hverken platkomik eller melodrama.

    Smukke scener
    Ind imellem rammer filmen noget rigtig smukt, som fx da det unge par i de tidligere flirts ligger ved en søbred, og Nick får lov at creme Sheenis ryg: et studie i ægthed, uden underlægningsmusik.

    Lovligt sitrende
    Men fortællestilen kan også kamme over i det lidt for sitrende, hvor de mange skæve personligheder kan blive lige en tand for meget.

    Dygtige perspektiver
    Generelt er ”Youth in Revolt” en meget fin dramatisk komedie med dygtige perspektiver udi den unge kærligheds meget besværlige verden.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2009, USA, Komedie, Drama, Romantik, Teenagere, 90 min.

    Dansk titel: Youth in Revolt
    Instr: Miguel Arteta Prod: David Permut Manus: Gustin Nash Baseret på: roman af C.D. Payne Foto: Chuy Chávez Klip: Andy Keir, Pamela Martin Mus: John Swihart