Mad Max 2 (1981)

Sammenhængende film:
Mad Max (1979)
Mad Max 2 (1981)
Mad Max Beyond Thunderdome (1985)
Mad Max: Fury Road (2015)

På mange måder en kultactionfilm uden sidestykke: "Mad Max 2" fik fjernet sit 2-tal til det amerikanske marked og kom i stedet til at hedde "The Road Warrior" - simpelthen fordi amerikanerne ikke kendte 1'eren. Og 2'eren blev da også et kæmpe og verdensomspændende hit.

Uhyggeligt velkonstrueret

Det forstår man godt, for "Mad Max 2" er uhyggeligt velkonstrueret scifi-action i al sin analoge vælde. Her er ingen digitale effekter, men kun rå, potente stunts. Alt sammen krymmel på en i forvejen ekstremt lækker filmoplevelse, hvor støvet intethed, ondskab og svindende håb er den grundlæggende stemning.

Morderiske bøller

Mel Gibsons Max er en såkaldt drifter, en enspænder, der turer de farlige og øde australske landeveje i en fremtidig, trøstesløs og post-apokalyptisk verden. Kun udstyret med en gammel V8'er (og en nuttet vovse) er han nødt til at kæmpe på egen hånd, hver gang han render på de notorisk morderiske bøller, der hærger, hver gang de kan komme til det.

7000 o/min.

På trods af det yderst hektiske actionunivers, hvor omdrejningerne er nær de 7000 i minuttet filmen igennem, sørger instruktør George Miller stadig for en tongue-in-cheek-humor som forfriskende perspektiv på de umenneskelige begivenheder. Den kommer først og fremmest til udtryk i et aparte typegalleri, både på de gode og de ondes side.

Et nøk opad

Musikunderlægningen har desværre fået et pænt nøk opad i forhold til den første film, hvor den var mere beskeden og ikke konstant. Nu er man i højere grad underlagt et decideret action-musikalsk tæppebombardement, og det fjerner en stor del af autenticiteten.

Et forbillede

Til gengæld er filmproduktet "Mad Max 2" beundringsværdigt ubønhørligt visuelt råt og uforsødet og bør betragtes som forbillede til uendeligt mange såvel gode som mindre gode genrefilm.