Kvindelist og kærlighed (1960)

    Tre unge kvinder mødes på en café, hvor de ser tilbage på oplevelser med deres fælles - og mere eller mindre romantiske - mandlige ven.


    KUNSTEN AT SCORE

    Vælig 1960'er-dristig komedie, der spinder ender og hækler trøstere på sit tema med variationer: Kærlighed, utroskab og mænd, der elsker kvinder. Med udgangspunkt i tre kvinders snak på en café. De har nemlig alle tre kendt tandlægen Thomas Hallieng og mødes ved et tilfælde på Københavns Rådhus, hvor de gerne vil se ham blive gift.

     

    Ikke stiv i kvinder

    Men da de alle kommer for sent til ceremonien, beslutter de sig for i stedet at snakke "gamle dage" over en drink. Nu får vi en række lange tilbageblik, der fortæller Thomas Halliengs oplevelser med kvindfolk. En disciplin, han ikke er sådan helt stiv i - men øvelse gør vel mester?

     

    Masser af forviklinger

    Forviklingerne - retrospektivt betragtet - er mange, og Preben Mahrts stakkels tandlægetype bliver drevet rundt i manegen af de unge kvinder, som han alle tror sig at have scoret. Men det ene pigebarn, der reelt er forelsket i ham, ænser han slet ikke. I hvert fald ikke før, han bliver gjort direkte opmærksom på hende.

     

    Forhutlet-nuttede Mahrt

    I denne rolletype passer Preben Mahrt perfekt: Han er den forhutlet-nuttede og flot-ranke mand, der gerne bøjer af for en kvindes ønsker og forbliver mere bundnaiv, end politiet tillader. Men det er alligevel Kjeld Petersen, der løber med opmærksomheden i de få scener, han er på som kollerisk kernefamiliefar (og underbo til tandlægen).

     

    Arketypisk selvsolende kvinder

    Kvinderollerne er noget mere fesne, måske fordi de er så arketypisk selvsolende skrevet. De behøver dårligt knejse med nakken, så står mændene i kø med savl om munden og logrende hale. Vi skal helt ned i de helt små biroller for at finde noget interessant ud over allerede nævnte Kjeld Petersen.

     

    Smørtenor-evergreens

    Hjalmar Hansen gør en fin lille entré som Tivoli-tjeneren, der er lige ved at tro, at hans unge par render fra smørebrødsregningen. Den skarpsindige tilskuer vil lægge mærke til filmkomponisten Sven Gyldmark (også i Tivoli). Til filmen har han begået en række smørtenor-evergreens, hvoraf især den ene "pryder" lydsiden filmen igennem med stor ørehængereffekt.

     

    Flot københavner-anslag

    I øvrigt har filmen et meget flot filmet og lækkert tidstypisk anslag, hvor vi på ægte turistmanér får serveret billeder af "Nordens Paris", København, som oplevet fra sporvognen gennem byens travle gader.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019