Atmen (2011)

Skuespilleren Karl Markovics debuterede her som instruktør med en betagende oprigtig og fintfølende nuanceret film baseret på eget manuskript.

En svær balance

18-årige Roman bor på et åbent fængsel for unge mænd og forsøger ihærdigt at komme tilbage til det "virkelige" liv - hårdt presset af sin vejleder - ved at tage et job. Ikke noget attraktivt et af slagsen, men måske bringer det ham alligevel tættere på at finde balancen.

Fine portrætter

I jobbet som bedemands-assistent møder Roman til at begynde med kun hån og latterliggørelse, men ved at bevise sit værd kan det alligevel være, at hans ellers stramme kolleger kan bløde lidt op hen ad vejen. Det er en af filmens finest portrætterede rejser - Romans dans med det vanskellige job og de umulige kolleger.

Smerte og autenticitet

Men også livet på anstalten er fuld af smerte og autenticitet i Markovics' dygtige instruktørdebut. Begge dele - bedemandsfaget og ungdomsfængslet - foretog Markovics grundig research udi, og det kan man mærke i de mange fine scener, der emmer af virkelighed og indlevelse.

Vanskelig balancegang

Thomas Schubert debuterer i hovedrollen som Roman Kogler, og han blev castet fuldstændig uden erfaring. En meget flot præstation, der banede vejen for en lynkarriere. Han får alle nuancerne med i den vanskelige balancegang, hvor han både skal være voksen og fornuftig i en fængsels- og arbejdsverden, der behandler ham skidt.

Visuelle stemningsbalancer

I rollen som en af Romans kolleger brillerer Georg Friedich, der også gennemgår en forandring fra kold skid til mere forstående. Heldigvis er Herbert Tucmandls underlægningsmusik ikke overanvendt, og langt det meste af filmen får lov at spille på egne visuelle stemningsbalancer. Her er samarbejdet mellem Markovics og hans fotograf Martin Gschlacht også i høj grad værd at fremhæve. Fortællingen er i meget fin balance - uden slagsider til vulgære virkemidler.