The Burbs (1989)

Muligvis genrespecialisten Joe Dantes bedste komedie - hér lykkes både humor, mystik og det let gyserprægede i en fin og virkelig veltimet helhed. "The 'Burbs" sætter et klassisk nabostridigt tema på spidsen ved at tilføre de hemmelighedsfulde, nye vejboere en række mærkværdige og lyssky "effekter".

Flere føl på tværs

De tre etablerede villavejs-naboer, Ray, Mark og Art (i et veloplagt trekløver bestående af Tom Hanks, Bruce Dern og Rick Ducommun), er ved at få flere føl på tværs over de nye naboer, The Klopeks. Ikke alene viser Klopekerne sig aldrig på gaden - der er også yderst urovækkende aktiviteter i deres kælder, og gerne om natten.

Der er grund til panik!

Der skal dog gå lang tid, før d'herrer med fruer får taget sig sammen til et hyggebesøg i det faldefærdige Klopek-hus, og hér venter der dem flere overraskelser. Én ting er i hvert fald sikker: Der er grund til panik!

Glædelig overraskelse

Joe Dante har præsteret en lang række meget overgearede komedier, hvor balancen mellem de forskellige genregreb (ofte ud i science fiction og mystik) som regel er tippet over til det hyperventilerende og uklædelige. Men med "The 'Burbs" (en forkortelse af Suburbs = forstæder) bliver man glædeligt overrasket.

Opfindsomt formidlet

Både i den lange opbygning, hvor de etablerede naboer kredser om den varme grød - og senere i mødet med The Klopeks. Særligt sidstnævnte er udtalt opfindsomt formidlet, castet og spillet (Henry Gibson, Brother Theodore og Courtney Gains præsterer funklende.)

Let overbrugt musik

Så betyder det mindre, at Jerry Goldsmiths musik fylder en kende for meget. Ikke Goldsmiths mest inspirerede score, selvom han fint plagierer Ennio Morricones western-teamer i en central scene.