The Grand Budapest Hotel (2014)

Prisoverdynget eventyrkomedie fortalt på uforlignelige Wes Anderson-præmisser: "The Grand Budapest Hotel" forener i højere grad end i Andersons tidligere film form med indhold.

Alternativ fortællestil
Fokus er stadig primært på at imponere tilskueren med alternativ fortællestil og skæve vinklinger på både kamera og historie.

Farvestrålende manuskript
Men hér tipper det ikke over, og balancen holder mere eller mindre helt i mål, ikke mindst takket være det farvestrålende manuskript, der er baseret på Stefan Zweigs skriverier.

En fantastisk historie
I det fiktive land Zubrowka havde luksushotellet "Grand Budapest Hotel" mellem de to verdenskrige sin storhedstid. Nu fortæller den aldrende hotelejer og daværende piccolo sin fantastiske historie i lange flashbacks.

Fuld service på flere niveauer
Piccoloen blev i sin tid bedste venner med hotellets concierge, M. Gustave, der var populær blandt særligt de ældre gæster, fordi han leverede fuld service på flere niveauer. Da M. Gustave er uskyldig i en anklage om mord, får han hjælp af piccoloen til at vriste sig fri af anklagerne.

Finder sit leje
Efter en rodet og alt for formfokuseret indledning finder filmen sit leje - i og med at det meste af handlingen er flashbacks til den strålende tid i 1930’erne.

Proppet med stjerner
Regulært proppet med stjerneskuespillere i små roller bliver Ralph Fiennes det trygge og herlige midtpunkt i rollen som den på alle måder tjenstvillige M. Gustave.

Ærgerligt oppeppet
Ærgerligt oppeppet med underlægningsmusik er der langt imellem scener, hvor begivenhederne er overladt til fantasien. Det er en selvmodsigelse i en film, der kredser om det eventyrlige, men ikke desto mindre et faktum.