Jack (2014)

Afdæmpet og smerteligt portræt af berlinerbørn overladt til sig selv. Nærmere bestemt 10-årige Jack, der sammen med lillebroderen Manuel i flere dage må klare sig selv i Berlins gader, mens deres unge mor åbenbart har glemt alt om sine poder.

Troværdigt indblik

"Jack" giver et troværdigt indblik i både manglende voksenomsorg, og samtidig den dybe kærlighed og omsorg, som Jack giver til sin fire år yngre lillebror, mens de begge - uden held - forsøger at få fat i deres mor, eller bare adgang til lejligheden.

Eksistentiel vaklen

Drengen Jack skal på ingen måde have de nemt, og inden det flere dage lange modersvigt har han været en tur omkring et børnehjem - en tid præget af eksistentiel vaklen, primært som følge af mobning med fysisk overbygning.

Mentale hudafskrabninger

Filmen er rå, men den mentale hudafskrabning kommer særligt indefra, fra et dygtigt skrevet manuskript og en levendegørende antydningens kunst. Der er ro på indpakningen, hvor bl.a. det næsten totale fravær af underlægningsmusik forstærker autenticiteten betragteligt.

10-årig voksen

At rollen som 10-årig voksen stresser Jack kommer forbilledligt til udtryk gennem hans mange (forgæves) forhåbninger om, at lige rundt om næste hjørne venter moderen med åbne arme. Gang på gang må han løbe stakåndet af sted, og ligeså mange gange vende skuffet tilbage til den midlertidige tilværelse på gaden.

Ubrydeligt trist

Samspillet mellem de to brødre er rigtig vellykket, men først og fremmest er filmen centreret om talentfulde Ivo Pietzcker i titelrollen - det stort set ubrydeligt triste ansigt bliver sindbilledet på filmen, og ansigtet husker man længe efter. "Jack" var i bl.a. i hovedkonkurrence på filmfestivalen i Berlin.