The Cement Garden (1993)

    Efter at forældrene er døde, forsøger fire børn at klare sig alene i en grå betonvilla. De to største indleder et incestusøst forhold.


    MÆRKVÆRDIG ELEGANCE

    Helt afgjort ikke en film for enhver smag, og under alle omstændigheder en historie, man skal bruge tid på at fordøje. "The Cement Garden" er Andrew Birkins modige filmatisering af Ian McEwans kontroversielle roman om incest, teenagebegær og identitet.

     

    Et godt øje til hinanden

    Først dratter farmand om i cementhaven, senere dør moren i sengen. Tilbage står fire børn, de to er halvvoksne teenagere, Jack og Julie, og de har tilmed et mere end almindeligt godt øje til hinanden.

     

    Æstetiseret mening med galskaben

    Der er ikke noget "helt almindeligt" over nogen facetter af historien, og det er i denne kontekst, man skal finde det vellykkede ved Andrew Birkins filmatisering. Det er nemlig lykkedes den britiske instruktør og manuskriptforfatter at skabe - om ikke andet - æstetiseret mening med galskaben.

     

    Betongrå sterilitet

    At miste begge forældre er egentlig hurtigt "glemt" i den aparte verden, som de fire børn er efterladt i. De har absolut ikke haft nogen almindelig opvækst, og huset, de bor i, er både betongråt, sterilt og placeret mellem tilsvarende øde beliggende betonruiner et sted i Londons udkant.

     

    Begær som rød tråd

    Som rød tråd i dette vanvid står teenageren Jacks seksuelle opvågnen centralt. Og her er castingen af 19-årige Andrew Robertson væsentlig. Robertson evner nemlig meget overbevisende at formidle en konstant sløvsinds-liderlighed i et tiltagende usundt begær efter søsteren Julie.

     

    Ren rust på enhver sund sjæl

    I det hele taget er det ætsende incestuøse forhold ren rust på enhver sund sjæl, men ikke desto mindre formiddabelt formidlet af Robertson og Charlotte Gainsbourgh - og lagt i hænderne på en instruktør, der vover at gå hele vejen i en skæv og skandaløs histories tjeneste.

     

    Skarpe kontraster

    Eminent fotograferet med fuld fokus på kontrasterne mellem den grå betons trøstesløshed og de to teenagerens æggende skønhed. Både Robertson og Gainsbourgh emmer af eksplossivt begær, og Robertson med det store, mørke og krøllede hår vækker mindelser om Tadzio i Viscontis Morte a Venezia (1971).

     

    Fint afgrænset musikunderlægning

    Ed Shearmurs underlægningsmusik stikker kun hovedet frem i fint afgrænsede blokke, og så er musikken tilmed i den betragteligt fine ende med sans for både melodi, stemning og sammenhæng.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, Storbritannien, Drama, Børn på film, Teenagere, 105 min.

    Dansk titel: The Cement Garden
    Instr: Andrew Birkin Prod: Bee Gilbert, Ene Vanaveski Manus: Andrew Birkin Baseret på: roman af Ian McEwan Foto: Stephen Blackman Klip: Toby Tremlett Mus: Ed Shearmur
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Silver Berlin Bear
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering