The Right Stuff (1983)

    En gruppe amerikanske mænd trænes hårdt for at blive klar til det store rumeventyr i 60'erne. Imens forsøger konerne at tage mændenes store udflugter roligt.


    PATRIOTISMEN STORTRIVES

    Tematisk beslægtede film:
    The Right Stuff (1983)
    Apollo 13 (1995)

    Med en spilletid på over tre timer er Philip Kaufmans storfilm ikke for de utålmodige. Man kan beskylde "The Right Stuff" for meget, men den sætter i hvert fald ikke patriotismen under en skæppe.

    Mod nye eventyr
    Velformede amerikanske piloter tester i filmens begyndelse nye fly, der med lidt held kan bryde lydmuren - og efterhånden lægges der også i kakkelovnen mod eventyr udi det ydre rum.

    Rumfartens barndom
    Det er i rumfartens barndom, og hele nationen er på den anden ende, når astronauterne modigt kaster sig ud i eventyr i tids-kamp med russerne.

    God tid
    Der er god tid. Med en spilletid på næsten 200 minutter er der næsten ikke dén amerikansk patriotiske sten, der ikke bliver vendt. Og det kræver sin tilskuer.

    Sukkersødt & småvammelt
    For det er sukkersødt og småvammelt, komplet med bekymrede lillemødre med dådyrøjne, som vi også ser det i den frygtelige Apollo 13 (1995).

    Sødladent
    Små blokke af regulær interesse opstår midt i det sødladne. Det kan være scener af historisk interesse eller teknisk informative oplysninger.

    Tung at danse med
    Men det småklistrede melodrama er tungt at danse med, særligt som følge af den overvældende spilletid. Man kan ikke engang sige, at det lønner sig at hænge på, for filmen besidder ikke en regulær udvikling ud over det helt igennem forudsigelige.

    Fire Oscars
    Filmen vandt fire Oscars, blandt andet for Bill Contis kedsommeligt tamme filmmusik. Til gengæld fungerer den diminutive brug af klassisk musik (som fx "Mars" fra Gustav Holsts "Planeterne") stærkt - og helt sikkert inspireret af Kubricks mesterlige musikvalg.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1983, USA, Drama, Biografi, 193 min.

    Dansk titel: Mænd af den rette støbning
    Instr: Philip Kaufman Prod: Robert Chartoff, Irwin Winkler Manus: Philip Kaufman Baseret på: bog af Tom Wolfe Foto: Caleb Deschanel Klip: Glenn Farr; Lisa Fruchtman; Tom Rolf; Stephen A. Rotter Mus: Bill Conti
    Priser
    • AA - Bedste lyd
    • AA - Bedste klipning
    • AA - Bedste lydeffektsklipning
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Shepard)
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste scenografi
    • BD - Bedste ikke-europæiske film
    • GG-N - Bedste film