Where the Wild Things Are (2009)

    En dreng med rod i familielivet løber væk hjemmefra og havner via en båd i et eventyrland, hvor kæmpedyr med stemmer bliver hans nye venner.


    VILDT KAN TÆMMES

    Universal-eventyrlig fantasifilm for hele familien: "Where the Wild Things Are" har hjertet på rette sted og økonomien i ryggen: filmen kostede en halv milliard kroner.

    Væk hjemmefra
    Drengen Max har det svært på hjemmefronten og føler ikke rigtig, at han har nogle venner. Efter en konfrontation med sin mor løber han væk hjemmefra.

    I ukendt land
    Snart er han i en båd og sejler ud på det åbne hav i hård sø. Efter et stykke tid havner han på ukendt land, hvor han hurtigt opdager de noget specielle indbyggere.

    Forvoksede fantasidyr
    Her er tale om forvoksede fantasidyr, der i øvrigt alle taler 'amerikansk'. Snart flokkes dyrene om Max - de tror, at han er deres konge, og Max har endelig kronede dage,

    En påmindelse
    Men selv i et fantasiland kan der opstå splid og ubehagelige situationer. Det der skulle have været drømmeland bliver måske snarere en påmindelse om, at det virkelige liv er at foretrække.

    Natlig vildskab
    Filmen åbner flot med et dramatisk kvarter fuld af smerte og barnlig lidelse. Også flugten hjemmefra er eventyrlig i sin velkoreograferede natlige vildskab.

    Ubalanceret humor
    Det bliver straks meget mere problematisk, da Max og "dyrene" begynder at vælte omkring. Her er den vægtige humor ikke særligt balanceret, og dyrenes stemmer bliver aldrig helt troværdige.

    Dominerende musik
    Samtidig er musikken enormt dominerende, grænsende til det kvælende - og hermed stjæles billedet - og det skæve eventyr - bogstavelig talt.

    Skævt & anderledes
    For ingen tvivl om, at filmen er skæv og anderledes. Så langt så pudsigt. Men det ændrer ikke ved, at den er kuldsejlet næsten før den er begyndt.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2009, Tyskland, Australien, USA, Eventyr, Drama, Familie, Børn på film, 101 min.

    Dansk titel: Where the Wild Things Are
    Instr: Spike Jonze Prod: John B. Carls, Gary Goetzman, Tom Hanks, Vincent Landay Manus: Spike Jonze, Dave Eggers Baseret på: bog af Maurice Sendak Foto: Lance Acord Klip: James Haygood, Eric Zumbrunnen Mus: Carter Burwell
    Priser
    • GG-N - Bedste musik