Ali G Indahouse (2002)

Det britiske stortalent Sacha Baron Cohen udviklede hér sin tv-satire-succes om den båtnakke-dumme forstads-gangster Ali G videre til en spillefilm. Filmen går direkte i kødet på alle tiders mest ubegavede og fælt træningstøjsklædte indvandrertype, der ikke alene har et sprog af en anden verden, han har heller ingen manerer. Absolut ingen.

Sexfikseret

Ali G er sexfikseret og ikke blufærdig, og han har svært ved at holde sig til en enkelt dame. En dag bliver han ved et tilfælde opdaget af parlamentsmedlemet David Carlton (Charles Dance) og castet som ny områdekandidat for partiet - med lidt held kan Ali G lave så meget ravage, at Carlton kan vælte den siddende statsminister.

Politisk ukorrekt

Inde i den politiske varme skal Ali G ganske rigtig hurtigt få vendt op og ned på det hele - én ting er sikkert: Han er så politisk ukorrekt, som det overhovedet er tænkeligt. Det kommer der en serie temmelig underholdende scener ud af, men generelt er filmen lidt for tilbøjelig til at plumpe i den overplatte pøl, hvor humorens pointer tilmed skæres for meget ud i pap.

Finurlig humor

Der er dog rigtig veltimede og finurlige scener gennem hele filmen, hvor den skæve og aparte humor virkelig slår gnister. Endnu bokser Sacha Baron Cohens humortistiske krumtap dog ikke i fuldsyntetisk olie. Mange af de seksuelle vittigheder står ret skægt, ligesom humoren på bekostning af bl.a. fedme og handicap kan noget. Velkendt er det efterhånden, at Cohens sære humor ikke er for enhver smag.

I rød latex-nederdel

Charles Dance må trække i stramtsiddende rød latex-nederdel i denne forventeligt musikindsvøbte film - så har vi ikke røbet for meget.