Tante Cramers Testamente (1941)

Selveste Carl Th. Dreyer skriver over hele to sider i programmet til filmen en hyldest til "Verdens ældste Filmskuespillerinde", Mathilde Nielsen. De to havde samarbejdet på et par af Dreyers stumfilm, så det var oplagt af få mesteren til at skrive en hyldest.

Med hjertelig hilsen fra Dreyer
Dreyer slutter sin hyldest af med "hjertelig hilsen, din hengivne," ligesom Helge Kjærulff-Schmidt er fuld af andægtighed og roser i sin beskrivelse af at samarbejde med den 82-årige Nielsen. Angivelig en verdensrekord hvad angik alder.

Ukuelig appetit
Nielsens enkefru Juliane Cramer er en meget velhavende dame med ukuelig appetit på livet. Trods sine 74 år farter hun fra fornøjelse til fornøjelse, fra mannequinopvisning til boksekamp, og når hendes sagfører minder hende om, at det er på tide, hun skriver sit testamente, afviser hun ham bestemt. Det haster ikke, for hun vil leve mange år endnu.

Stiller sig på bagbenene
Det er ikke noget, der bekommer hendes mulige arvinger. De så gerne, at de mange penge blev fordelt allerede nu. Da Cramer erfarer, at det åbenbart kun er hendes penge, de er interesseret i, stiller hun sig på bagbenene og begynder at stille krav.

Den store attraktion
Mathilde Nielsen er utvivlsomt filmens store attraktion og leverer en hjertelig, om end noget teatralsk præstation. Til gengæld er Bodil Kjer helt uforligneligt sød og ægte i en mindre birolle som husassistenten Gerda, der har svært ved at finde melodien.

Stereotypt typegalleri
Richard Christensens tjener Tulstrup er filmens anden fine birolleoplevelse, mens de fleste hovedrollekarakterer er lidt for stereotypt karikeret omkring det pengebegærlige tema. Kjærulff-Schmidts nørdede Sørensen bidrager desværre ikke med noget nyt til hans typekartotek, men herlig er han nu alligevel med sit evindelige "ubetinget" i enhver sætning.

Ungdom og Poesi
Anmeldelserne bugnede af Mathilde Nielsen-roser, og man havde også fat i, at Bodil Kjer var sød: "Publikum hyldede den 82-aarige Mathilde Nielsen, og Bodil Kjer tilførte Filmen Ungdom og Poesi" og "Mathilde Nielsen straalende i en ellers svag Film."

Den tynde historie
Men bag de aldershyldende overskrifter gemte der sig også ærgrelser over den noget tynde historie: "Et pænt og propert Stykke Arbejde, vel iscenesat paa alle Måder, ogsaa velfotograferet, men uden videre Personlighed eller Originalitet. Man savner i udpræget Grad den Udpensling af Detaljer, der bør give en Film det facetterede Liv, den kan have forud for en Komedie," lød det bl.a.

Lerdorffs debut
Preben Lerdorff Rye fik her sin filmdebut som boksende tjener, mens navnebror Preben Mahrt i filmens åbningsscene står model for en ihærdigt malende tante Cramer. Bernhard Christensens musik stjæler ikke billedet.