Wagons East (1994)

    En gruppe bøvede bonderøve hyrer en alkoholiseret cowboy til at føre dem gennem Det vilde Vesten tilbage mod hjemegnen i øst.


    BØVET KOMIK

    Den i flere henseender store komiker, John Candy, kan her opleves i sin sidste optræden, før han i en alder af bare 43 år døde af et hjertestop.

    Ingen værdig komedie
    Det er desværre ikke i en fantastisk rolle, at vi tager afsked med Candy. I det hele taget er "Wagons East" ikke nogen særlig værdig komedie.

    Bøvede bonderøve
    Det er historien om en flok mere eller mindre bøvede bonderøve, der i Det vilde Vestens storhedstid har fået nok af livet mod vest og hyrer en cowboy til at føre dem sikkert mod øst.

    Uventede forhindringer
    Og det bliver ikke nogen helt almindelig rejse. Der er uventede forhindringer, splid og fjendtlighed, og cowboylederen må grave dybt i flæsket for at holde styr på sin flok.

    Fladpandet komik
    Der er uhyggelig langt mellem anledningerne til blot at trække på smilebåndene. Komikken er i særklasse fladpandet med idiotisk dialog i en farce, der aldrig finder fodfæste.

    Morsomt bøsseportræt
    En smule morskab opstår omkring John C. McGinleys herlige portræt af ultrabøssen Julian anno 1860. Men det er også nærved det eneste morsomme ved "Wagons East".

    Afdæmpet exit
    Det paradoksale ved John Candys sidste rolle er, at den er temmelig afdæmpet og ude af sync med filmens generelle lalleglade tone. Det former dog en relativt sympatisk afsked, idet Candy formår at få et menneske ud af cowboy-James Harlow.

    Lirum-larum-musik
    Der er forventeligt overforbrug af Michael Smalls lirum-larum-genremusik. Mange af scenerne i vildmarken er tydeligvis optaget i studie, hvilket ikke mindst kan høres på lyden.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1994, USA, Farce, Komedie, Western, 107 min.

    Dansk titel: Wagons East
    Instr: Peter Markle Prod: Gary M. Goodman, Robert F. Newmeyer, Barry Rosen, Jeffrey Silver Manus: Matthew Carlson Foto: Frank Tidy Klip: Scott Conrad Mus: Michael Small