Crimson Tide (1995)

    Af frygt for russiske angreb sætter USA en ubåd i vandet.


    BANAL UBÅDS-SPÆNDING

    En rigtig drengefilm, hvor missilerne, torpedoerne og testosteronet er rødglødende hele vejen igennem det submarine plot.

    B for banalt
    "Crimson Tide" er desværre en i bund og grund meget banal krigsthriller fra succes-filminstruktør Tony Scott og produceret af blockbuster-makkerparret Don Simpson og Jerry Bruckheimer.

    Formlen virker
    Spændingsformlen virker ganske vist, til en vis grænse er nået. Stort set hele filmen foregår om bord på en ubåd, hvor general Gene Hackman har taget en uerfaren løjtnant med på råd.

    Slemme russere
    En gruppe slemme russiske højreekstremister truer nemlig med at starte Tredje Verdenskrig ved hjælp af atomvåben.

    Intet nyt under Solen
    Man føler virkelig, man har set det hele før, og der er slet intet nyt under Solen. Spillet mellem Gene Hackman, Denzel Washington og James Gandolfini former nogle gode og underholdende øjeblikke, og når spændingen er på sit allerhøjeste, kan man godt for en stund glemme, hvor banal handlingen egentlig er.

    Politisk submarin tone
    Hans Zimmer sørger for den særligt politiske submarine tone i form af ikke videre inspireret filmmusik.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1995, USA, Thriller, Action, 115 min.

    Dansk titel: Fanget i dybet
    Instr: Tony Scott Prod: Don Simpson, Jerry Bruckheimer Manus: Michael Schiffer Foto: Dariusz Wolski Klip: Chris Lebenzon Mus: Hans Zimmer
    Priser
    • AAN - Bedste lyd
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste lydeffektsklipning