Farinelli : Il castrato (1994)

"Farinelli" er en yderst filmatiseringsværdig historie. Der er stof til en storfilm i den barske virkelighed, men desværre bliver Gérard Corbiaus belgiske filmatisering aldrig andet end nogenlunde seværdig.

International stjerne
Farinelli var sin tids internationale stjerne. Kastreret som helt ung for at bevare sit unikke toneleje resten af livet. Filmen skildrer hans vej fra markedspladserne til berømmelsens tinder - ofte gennem dybe bakkedale.

Masser af kvinder
Mængden af villige unge kvinder, der byder sig til hos Farinelli er voldsom. Farinelli giver dem orgasmer, så træerne gynger, mens broderen står klar med befrugtningen.

Lav troværdighed
Troværdighedsniveauet er for lavt. Man bliver aldrig overbevist af Stefano Dionisis præstation som den kastrerede operasanger Farinelli.

Dårlig synkronisering
Selvfølgelig må det være svært at gøre helt realistisk, men det må kunne gøres bedre. Blandt andet er synkroniseringen mellem Dionisis mundbevægelser og en sopran for ringe.

Mystisk cocktail
Det seksuelle overdrives og underspilles på én gang i en mystisk cocktail, der forvirrer snarere end at vække nysgerrighed. Musikken er kedelig og ensartet, lige indtil Händel endelig kommer på banen.

Ondsindet tolkning
Skuespillet er pænt. I visse scener overbeviser Dionisi, men det er sjældent tilfældet med Enrico La Versa, der spiller Farinellis dirigerende komponistbror Riccardo Broschi. Jeroen Krabbe imponerer i en overraskende ondsindet tolkning af musikgeniet Händel.