Grumpy Old Men (1993)

    Mens to gamle herrer overdynger hinanden med rådne skældsord, bruger de meget energi på at finde vejen til en kvindes hjerte.


    BUNDFROSNE KLICHÉER

    Sammenhængende film:
    Grumpy Old Men (1993)
    Grumpier Old Men (1995)

    Idéen er god: At sætte to stærke aldrende skuespillere sammen i en komedie. Men manuskriptet er desværre alt andet end godt. Historien om de to aldrende naboer, John (Jack Lemmon) og Max (Walter Matthau), der konstant bekæmper hinanden med bandeord og billige falde-på-halen-kneb på glatis.

    Gamle, liderlige mænd
    De kalder hinanden for 'idiot' og 'nar', men virker i bund og grund som om, de er rigtig gode venner. Da så en væsentlig yngre (og temmelig skør) kvinde flytter ind i villaen overfor, begynder de gnavne gamle mænd at blive liderlige, og de bekæmper selvfølgelig hinanden med vold og magt for at vinde kvindens gunst.

    Evig magtkamp
    Kvinden er så tilpas skør, at hun er ellevild efter at komme i kanen med disse gamle gubber, først den ene, så den anden, og de to gamle mænd kan på skift hovere og knejse med nakken i nyvundet ungdommelig virilitet.
     

    Knas med ægteskabet

    Samtidig har de to mænds respektive børn knas med deres respektive ægteskaber, og de finder sammen i vinterkanen. Alt sammen alt andet end troværdigt genfortalt. Johns 94-årige far (Burgess Meredith) er kvik i replikken og skal forestille at være morsom, når han fyrer sine perverse vitser af om den fremmede kvinde. Men det er han ikke, og det bliver i stedet tåkrummende pinligt.

    Bundfrosne klichéer
    Dét var historien. Ærgerligt at den skal være så intetsigende, så klassisk amerikansk og forudsigelig. De to ellers så skønne skuespillere trasker rundt i de bundfrosne klichéer og bliver ikke på noget tidspunkt rigtig sjove.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1993, USA, Komedie, Farce, Romantik, 100 min.

    Dansk titel: Gnavne gamle mænd
    Instr: Donald Petrie Prod: John Davis, Richard C. Berman Manus: Mark Steven Johnson Foto: Johnny E. Jensen Klip: Bonnie Koehler Mus: Alan Silvestri