Kun en pige (1995)

Kun en tynd kop te, en overflod af alt for udramatisk dramatik. Erindringsromanerne af Lise Nørgaard er er fulde af charme og atmosfære, men det er ikke meget af denne personlighed, det er lykkedes instruktør Peter Schrøder at overføre til filmen.

En artig pige
Filmen fortæller historien om pigen Lise, der er en af de tre piger, som hendes far betragter som "fejlleveringer", i det han brændende ønsker sig en søn. I tiden efter 2. verdenskrig vokser Lise sig efterhånden voksen og gør aktivt oprør mod tidens billeder af, hvordan en "artig" pige skal opfører sig.

Intet at byde på
Det er frustrerende at bevidne, at "Kun en pige" i Peter Schrøders iscenesættelse ikke har noget at byde på udover en overbevisende teknik og en række ret gode skuespillerpræstationer.
 

Maleriske vinklinger

Ikke desto mindre er det sandheden, at indholdet i disse smukke, maleriske vinklinger er ualmindelig fladt og uvedkommende serveret. Man søger efter scener i filmen, der siger én noget og rammer nogle følelser, men forgæves.

Uhyre uvedkommende
Filmens svaghed er således først og fremmest, at den er uhyre uvedkommende. Tidsbilledet er flot ramt med oceaner af bekostede kostumer og i det hele taget et imponerende scenografisk arbejde. Jan Glæsels musik sørger for det alt for udspartende stemningstapet.