Qaamarngup uummataa (1998)

    En grønlandsk fanger har svært ved at finde lys i tilværelsen, og da sønnen begår selvmord, drager han alene ud på isen.


    HÅBLØSHED I GRØNLAND

    Hjerter bliver knust i dette dramatiske nordiske epos. Der er i det hele taget ikke meget lys at hente i den grønlandske historie: Rasmus Lynge er en fanger, der er gået i stå og har lukket sig inde i sig selv med et voksende alkoholmisbrug. Han kan ikke acceptere, at han ikke kan komme ud og fange på en nem måde.

    Hysterisk og utilregnelig
    Hans to sønner er flove over ham, og den ene af sønnerne vil i særlig grad slet ikke kendes ved sin far, der i stigende grad bliver hysterisk og utilregnelig. Konen ser ulykkeligt til. Familiens håbløse situation leder til en af sønnernes tragiske handling, hvor han slår både sig selv og en anden ihjel.

    Lys i hjertet
    Herefter drager den knuste far ud på alenefangst i flere uger, og midt på indlandsisen oplever han de mest uforklarlige og overnaturlige ting, der leder ham til målet - at få lys i hjertet igen. Filmen byder på mange bjergtagende billeder fra Grønland, men det er ligeså meget den betagende, særprægede og dystre historie, der griber fat i tilskueren. Skuespillet er meget flot.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1998, Grønland, Danmark, Norge, Sverige, Drama, 90 min.

    Dansk titel: Lysets hjerte
    Instr: Jacob Grønlykke Prod: Henrik Møller-Sørensen Manus: Jacob Grønlykke, Hans A. Lynge Foto: Dan Laustsen Klip: Wadt Thomsen Mus: Joachim Holbek
    Priser
    • RB - Bedste musik
    • RB - Bedste lyd