One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975)

    En mand forsøger at påvirke personalet på en sindssygeanstalt. Hans metoder er dog ikke helt overbevisende, og personalet er absolut ikke venligt stemt.


    ISKOLDT BEVÆGENDE

    En af instruktør Milos Formans mest fantastiske film er dette ubeskriveligt bevægende drama med fænomenalt skuespil.

    Randle Patrick McMurphy bliver kaldt til samtale på sindssygehospitalet efter at have voldtaget en pige. Da han af en eller anden grund spiller mere sindssyg, end han måske i virkeligheden er, beslutter ledelsen, at han skal indlægges.

    Oprør i luften
    Men da Randle er den mest normale af de indlagte, føler han, det er hans pligt, at gøre de andre opmærksomme på, hvor forkert de bliver behandlet, og at han mener, de bør gøre oprør. Han gør sig gældende over for oversygeplejerske Mildred Ratched igen og igen.

    Ingen kærlighed
    Det lykkes rent faktisk Randle at arrangere nogle aktiviteter med patienterne uden for huset, men når de kommer tilbage, er det ikke et forstående og tolerant personale, der tager ham kærligt under armen.

    Randle arrangerer en fest på anstalten midt om natten, med to indbudte piger, og planlagt efterfølgende flugt, men de falder alle i søvn, og Randle bliver pågrebet. Resten af handlingen ville være synd at afsløre hér.

    Utroligt stærk
    "One Flew Over the Cuckoo's Nest" er utroligt stærk, og man kan slet ikke slippe filmen bagefter. Den tåler at blive set rigtig mange gange, for hver ny gang man ser den, kan man med garanti finde nye sider i historien.

    Betændt historie
    En af filmens absolut åbenlyse styrker er Jack Nicholson, der her præsterer det bedste, han har lært. Men også Louise Fletcher og de fleste biroller lever sig fuldt og helt ind i filmens betændtehistorie..

    Filmen er for det meste meget rolig i sit billedsprog, men når Randle slår til og vil opleve noget, skifter filmen også teknisk rytme, hvilket ses tydeligst i klipningen.

    Blændende
    Den kliniske lysstofrørs-belysning og de hvide kitler dominerer ofte billederne, så man bagefter husker filmen som blændende i mere end én forstand.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1975, USA, Psykologisk drama, 126 min.

    Dansk titel: Gøgereden
    Instr: Milos Forman Prod: Saul Zaentz, Michael Douglas Manus: Lawrence Hauben, Bo Goldman Foto: Haskell Wexler, Bill Butler, William Fraker Foto: Richard Chew, Lynzee Klingman, Sheldon Kahn Klip: Richard Chew, Lynzee Klingman, Sheldon Kahn Mus: Jack Nitzsche
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AA - Bedste skuespiller (Nicholson)
    • AA - Bedste skuespillerinde (Fletcher)
    • AAN - Bedste birolle skuespiller (Dourif)
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste musik
    • BD - Bedste ikke-eurpoæiske film
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste debutant (Dourif)
    • GG - Bedste skuespillerinde (Fletcher)
    • GG - Bedste instruktør
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste skuespiller (Nicholson)