Planes, Trains and Automobiles (1987)

    To vidt forskellige mænd kommer til at hænge på hinanden, da deres fly er gevaldigt forsinket.


    LUN HUMOR

    Amerikaneren Neil Pages' fly er forsinket, men han støder ind i større og mere seriøse problemer, da han møder Del Griffith i lufthavnen. De to skal nu rejse sammen såvel med tog som med bil - sove sammen i dobbeltseng på et motel. De kommer til at afsky hinanden, men et varmt venskab opbygges alligevel.

    Varmblodigt menneskeklogt
    "Planes, Trains and Automobiles" er en varmblodig, menneskeklog fortælling, en af John Hughes' allerbedste film. John Candy og Steve Martin supplerer hinanden fantastisk, og resultatet er ustyrlig morsomt. Bedst er John Candy.

    Naturligt & forførende
    Kombinationen af morsomheder og opfindsomme, mere vedkommende konflikter fjerner ethvert over-amerikansk budskab og gør udviklingen hjertevarm, naturlig og forførende.


    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1987, USA, Komedie, 93 min.

    Dansk titel: Til lands, til vands og i luften
    Instr: John Hughes Prod: John Hughes Manus: John Hughes Foto: Don Peterman Klip: Paul Hirsch Mus: Ira Newborn