A Time to Kill (1996)

    En ung og håbefuld advokat tager en negers sag. Negeren har i fuldt overlæg skudt to hvide racister, som har voldtaget og nærved dræbt hans tiårige datter.


    ÆRKEAMERIKANSK MORAL

    Der kommer et tidspunkt i "A Time to Kill", hvor man har lyst til at løbe skrigende væk: For magen til plumret forfærdelig amerikansk moralprædiken har vi næppe set i årevis.

    Det begynder ellers godt med nogle potente og spændingsmættede scener. Men det skal snart vise sig, at disse åbningsminutter kun er selve optakten til alenlange retssager fyldt med alle de klichéer, som man overhovedet kan forestille sig. Og lidt til.

    Advokat-krøltop med ambitioner
    Matthew McConaughey er den unge krøltop af en advokat med det karrierebetonede efternavn, Brigance. Han bliver personligt opfordret til at forsvare den farvede mand, Carl Lee, der med fuldt overlæg har skudt to unge racister, som voldtog og var tæt på at myrde hans datter.

    En umulig udfordring?
    Brigance ved godt, at det er meget svært at vinde en sag, hvor en sort mand har dræbt to hvide, men han vælger at gribe udfordringen. Han er jo ung og frisk..

    Og så har han jo rørende nok også selv en lille datter, så han kan sætte sig ind i sagens alvor. En lille kone har han også, så det går ikke an at flirte med den unge dulle, Ellen, der kommer til byen for at hjælpe med sagen.

    Objection! Overruled!
    Herefter er vi i retssalen det meste af tiden, hvor Brigance kæmper mod anklageren, Rufus. Man kan hele tiden forudsige, hvornår de råber "objection" og dommeren siger "overruled" eller "sustained".

    Juryen, der består udelukkende af hvide, har på forhånd bestemt sig til at dømme Carl Lee skyldig. Han er jo sort! Og selvom de to racister var grumme, så kan man jo ikke rende rundt og tage loven i egen hånd. Sådan er det bare. Så selv Brigance er begyndt at miste modet.

    Rædsels-vamlen
    Men så kommer vi til filmens slutning, der kan bringe enhver tilhænger af ultra-amerikansk rædsels-vamlen i ekstase. Jeg skal undlade at komme i detaljer. Men det er MEGET slemt!

    Skuespillet er for så vidt meget godt, men mange af rollerne er tåbelige. Bl.a. Kevin Spaceys råbende forsvarsadvokat og Donald Sutherlands totalt afdæmpede hyggeonkeltype med hang til en øl eller ti.

    Rendyrket racisme
    Kiefer Sutherland, søn af Donald, spiller (som sædvanlig) skurk. En rigtig slemmer dreng, der slutter sig til Ku Klux Klan i kampen mod det, han mener er en invasion af sorte.

    Tak for kaffe. Der findes heldigvis "a time to shut off the tv".



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017