Portland (1996)

    To kriminelle brødre holder sig barske ved at omsætte beroligende piller for en hårdnakket bagmand.


    MED VOLD OG MAGT

    "Portland" præsenterer os for rå vold af dén slags, man virkelig væmmes ved. Det er dog kun i de "stilfulde" voldsscener, at filmen rigtig kommer ud med sit budskab. I bund og grund savner man nemlig dansk nytænkning - man føler, at "Portland" er en pæn kopi af amerikanske forbilleder.

    Gule nethinder
    Instruktør Niels Arden Oplev efterlader tilskueren med gule nethinder: Han har med vold og magt givet næsten alle udendørs billeder en underligt grumsetgul filtrering, der giver en jævnt effektfuld fornemmelse af storbyhåbløshed i "tågelysets" skær.

    Der er anvendt håndholdt kamera med mange svimle turbulenser og en næsten konsekvent asymmetri i billederne.

    En rå basse
    Janus er en rå basse, der tjener sin skumle bagmand for at klare sig til dagen og vejen. Det bliver en stor opgave for Janus at lære lillebroderen, Jacob, voldens kunst.

    Han skal nemlig være Janus' makker, når han går ud på bræk i sin søgen efter piller, der kan omsættes til rå kontanter. Jacob er en værre splejs med jysk dialekt og manglende lyst og gåpåmod hvad angår vold.

    At dyrke ondskaben
    De mange ture sammen med Janus påvirker dog Jacob hen ad vejen, så også han kan klare mosten og blive en værre bandit, som ikke bukker under for noget. Moralen i filmen er vist nærmest, at ondskaben kommer til dig, hvis bare du dyrker den længe nok.

    Lysende ondt portræt
    Med sin store energi og et lysende ondt portræt af storbyens udskudte har "Portland" en vis udstråling. Det er jævnt god underholdning med rimeligt skuespil - dog savner Anders W. Berthelsen karisma i den onde hovedrolle.

    Baard Owe gør en overbevisende figur som storhostende pillevrag.

    Hollywood-stræberi
    Man kan ikke se bort fra, at "Portland" i sin stil stræber mod Hollywoods storbydramaer. Det bliver således svært helt at acceptere Arden Oplevs machobilleder på dansk grund.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017