Sleepy Hollow (1999)

    En konstabel sendes til en tåget by for at efterforske en række brutale mord, hvor hovedet hugges af ofrene.


    STEMNINGSFULD FANTASITHRILLER

    Tim Burton er tilbage. Der er ingen tvivl: Hvis man ikke lige ved det, er det ikke svært at se - Johnny Depp i hovedrollen, en spektakulær historie og mystiske personer - det må være Tim Burton!

    Noget ud over det sædvanlige
    "Sleepy Hollow" udmærker sig ved at være en af Tim Burtons flotteste film til dato. Fotograferingen og skuespillet tager i særlig grad stikkene hjem, men også historien må siges at være noget ud over det sædvanlige.

    Tåget lilleputby
    Konstabel Ichabod Crane er ambitiøs i sit mordopklaringsarbejde og sendes til den tågede lilleputby, "Sleepy Hollow", hvor et par uforklarlige mord har fundet sted med hovedløse ofre til følge. Da først Ichabod nærmer sig sagens kerne, dukker helt uventede spor op.

    Temmelig nervepirrende
    Ind imellem kan filmen vise sig fra en temmelig nervepirrende side, men det der først og fremmest giver god og fyldig underholdning er Tim Burtons fabelagtige iscenesættelse og den flotte scenografi.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1999, USA, Tyskland, Fantasi, Mystik, Gyser, 92 min.

    Dansk titel: Sleepy Hollow
    Instr: Tim Burton Prod: Scott Rudin, Adam Schroeder Manus: Andrew Kevin Walker Baseret på: historien "The Legend of Sleepy Hollow" af Washington Irving Foto: Emmanuel Lubezki Klip: Chris Lebenzon, Joel Negron Mus: Danny Elfman
    Priser
    • AA - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste kostumedesign