Vinterbørn (1978)

    En gravid kvinde indlægges med komplikationer og fascineres under sit ophold af hospitalsverdenen.


    STIFT KVINDEBILLEDE

    Astrid Henning-Jensen vendte tilbage efter en længere pause fra instruktørstolen med filmatiseringen af Dea Trier Mørchs populære roman, "Vinterbørn".

    Bogen såvel som filmen skildrer en gruppe kvinder på et hospitals fødegang, der i tiden før, under og efter forløsningen knyttes stærkere og stærkere sammen.

    Politiske spørgsmål
    Astrid Henning-Jensen er kommet helt skævt ind på bogens nærværende karakteristik af kvindesammenhold. I filmen afløses nærvær af korrekte halvfjerdserholdninger, så publikum konstant bombarderes med indvandrer-, ligestillings- og kvindefrigørelsesspørgsmål.

    Karikerede nikkedukker
    "Vinterbørn" er samtidig en ren kvindefilm, hvor kvindesynspunkter og kvindesammenhold hersker, kun afbrudt i små nichehistorier af kvindernes mænd, der dukker op som karikerede nikkedukker i skræddersyet forskellige typer.

    Rynker i panden
    Ann-Mari Max Hansen går omkring i sin badekåbe med bekymrede rynker i panden, lægger sig somme tider ned, stadig iført badekåbe - måske for at diskutere parforhold med den nye veninde Helle Hertz.

    En særdeles utilfredstillende og ubehjælpsomt klodset film, der i dag nærmest fremstår som ufrivilligt komisk feminisme.


    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019