Hudson Hawk (1991)

    En unik mestertyv kommer ud fra fængslet og presses til at gøre et nyt kup. Sammen med sin makker går han i gang.


    OVERFJOLLET KOMEDIE

    "Hudson Hawk" finder aldrig et naturligt leje men udvikler sig sikkert mod det ekstremt fjollede, hvor manuskriptforfatterne hele tiden forsøger at overgå sig selv i platte indfald.

    Tvunget ud i kup
    Bruce Willis spiller en af sine dårligste roller som mestertyven, Hudson Hawk, der sammen med sin ældre makker, Tommy, af skumle bagmænd bliver tvunget ud i endnu et kup.

    Bagmændene er meget interesseret i Leonardo Da Vincis samlinger, hvilket bringer tyvemakkerparret til både Rom og Paris.

    Ekstremt overspil
    Ind imellem dukker rimeligt velkomponerede actionscener op, dog altid spækket med smarte replikker og biroller, der er så ekstremt overspillede, at de morsomme idéer drukner i det overfjollede.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1991, USA, Farce, Komedie, Action, Eventyr, 96 min.

    Dansk titel: Hudson Hawk
    Instr: Michael Lehmann Prod: Joel Silver Manus: Steven E. de Souza, Daniel Waters Baseret på: historie af Bruce Willis & Robert Kraft Foto: Dante Spinotti Klip: Chris Lebenzon Mus: Michael Kamen