Skibet er ladet med (1960)

    En gruppe samfundstrætte danskere slår sig ned på en gammel båd uden for tremilegrænsen og opretter en protestradio.


    EN FILM LADET MED PLATHED

    Skønt ladet med stærke kræfter som Kjeld Petersen og Dirch Passer er Peer Guldbrandensens filmiske udgave af datidens virkelige historie om protestradioen "Merkur" slet og ret tynd som kogt vand.

    Absolut ingen morskab
    Der er absolut ingen morskab udover komplet håbløs falde-på-halen-komik og gabende uinspirerede jokes, som Kjeld Petersen i et sandt bombardement får lov at fyre af.

    Samfundstræthed
    En gruppe samfundstrætte danskere flytter ud på et skib udenfor tremilegrænsen, hvor skattefar ikke kan røre dem. Sammen starter de en protestradiostation, der sender reklamer og hjemmelavet musik, til alles store fornøjelse.

    Mangler fremdrift
    Trist men sandt er det, at "Skibet er ladet med" ikke indeholder en eneste scene af nævneværdig værdi. Skuespillet er vagt, og dialogen ofte opremsende. En ung Frits Helmuth spiller meget langt fra sin laveste standard. Historien mangler fremdrift og engagement. Begivenhederne kommer så underligt dryssende.

    Skraber bunden
    Jørgen Reenbergs rejse til "Piratia" skraber bunden, også selvom Dirch Passer dukker op i en dobbeltrolle i en for datiden ganske raffineret scene, hvor begge hans personer på et tidspunkt optræder i samme billede.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017