The Grass Harp (1995)

    En forældreløs dreng får sin sag for blandt skæve kvindeeksistenser på landet.


    SUPERSENTIMENTALT

    Et sandt udstillingsvindue af fabelagtige skuespillere er en af desværre alt for få gode grunde til at se Charles Matthaus, "The Grass Harp". Hvad der begynder som lovende afdæmpet filosoferen over livet og døden, kammer over i en sand inflation af sentimentalitet med hele strygeorkestret som moralsk opbakning.

    Dobbelt sorg
    Drengen, Collin, har lige mistet sin mor, da han bliver anbragt hos sin stramme og kølige tante, Verena. Næste dag kører faderen sig ihjel, og Collin må indstille sig på et liv sammen med tanten.

    Naturens goder
    Den rige tante bor ikke alene i sin mægtige landvilla. Hendes søster, Dolly, hjælper til med det praktiske og nyder naturens goder, blandt andet fabrikerer hun en helbredende mikstur af plantesafter.

    Op i en træhytte
    Da det en dag bliver for meget for Dolly med den dominerende søsters sarkastiske og ondskabsfulde behandling, flytter hun sammen med Collin og husets sorte hjælper ud på marken og op i en slags hytte i et træ.

    Et tilløbsstykke
    Denne demonstration bliver hurtigt et tilløbsstykke for landsbyens snobber og sheriffen, der må håndhæve loven. Men der er ingenting, der kan rokke ved Dollys beslutning. Og dog..

    Tyndt skrevne roller
    Gode gamle Walter Matthau og ligeså gode gamle Jack Lemmon dukker op i små tyndt skrevne roller - alligevel er de et opløftende moment i filmen. Unge Edward Furlong er dog det stærkeste kort - en smuk og bemærkelsesværdig præstation.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1995, USA, Drama, Komedie, Teenagere, 92 min.

    Dansk titel: Græsharpen
    Instr: Charles Matthau Prod: James T. Davis, John Davis, Charles Matthau, Jerry Tokofsky Manus: Stirling Silliphant, Kirk Ellis Baseret på: novelle af Truman Capote Foto: John A. Alonzo Klip: Sidney Levin, Carroll Timothy O´Meara Mus: Patrick Williams