A Beautiful Mind (2001)

Titlen "Et smukt sind" leder selvsagt tankerne hen på en smuk, harmonisk film i rolige billeder, men man skal ikke lade sig narre: Ron Howards 4-dobbelte Oscar-vinder er særpræget og overraskende indviklet, men hverken særlig smuk eller harmonisk.

Krævende film
Ordet krævende melder sig i stedet: Undervejs bliver man kastet rundt i manegen i et sandt virvar af sammenkædninger i tid, sted og tanker. Ligeså spændende en idé, der ligger til grund for filmen, ligeså ærgerligt rodet og identitetsløst kommer resultatet til at fremstå.

Ligninger og grafer
Russell Crowe står over for en af karrierens sværere opgaver i rollen som John Nash, en svært matematisk begavet ung mand, der studerer på livet løs og ikke levner meget tid til andet end ligninger og grafer.

En krøltop i vente
Efterhånden begynder livet udenom tabellerne dog at snige sig ind på ham. Både mandlige og kvindelige venner byder sig til, sidstnævnte betyder endog ægteskab... og barn i vente.

Evig fare
Men Johns store hjerte giver ham også problemer. Da staten har brug for hans hjælp til at bryde nogle kryptiske, russiske talkoder, havner John pludselig i et stressende spil i evig fare.

Dobbeltidentitet

Konen Alicia forstår ikke Johns panik, og da John ikke tør fortælle nogen om sin dobbeltidentitet, er det svært at hente støtte. Udefra ser det mere og mere ud som om, John er blevet vanvittig, men hvordan ser det ud indefra, gennem Johns øjne?

Hvad er den dybere mening?
Filmen tager talrige drejninger undervejs, både i genre og indhold. Undervejs er tilskueren tvunget til at omstille sig fra én stemning til en anden - og faktisk også fra én verden til en anden. Hvem tør man tro, og hvad er den dybere mening?

Gabende tomrum
Efterhånden som filmens dybere mening begynder at gå op for tilskueren, havner man i et gabende tomrum. Filmens splittelse stemmer nemlig ikke overens med Johns.

Rodet og utroværdigt
Nu fremstår både dramatikken og psykologien i filmen temmelig rodet og utroværdigt. Budskabet er pakket ind i mange lag, der måske ikke på bedste måde fremmer forståelsen.

Skala-op-og-skala-ned-musik

Billedligt enkelt og smukt, men med typisk skala-op-og-skala-ned-musik af James Horner, trist monoton strygerbund med en lilletromme hér og en vokal dér.