How Heavy This Hammer (2015)

    En tvangsspisende og computerspilsafhængig far til to vil ikke tage imod konens gode råd om at ændre livsstil og er snart faretruende tæt på afgrunden.


    HAMMEREN SLÅR HÅRDT

    Hammeren slår hårdt, når historien om den overvægtige Erwin skal fortælles. I hvert fald lagt i hænderne på instruktør og manuskriptforfatter Kazik Radwanski, hvis tilgang og fortællestil rammer sømmet i bull’s eye med kyndige og velovervejede slag.

    Ude af balance
    Erwin er far til to drenge og godt gift, men der er mange ting, der ikke rigtig er i balance i hans liv. Ud over at tvangsspise er han også dybt afhængig af computerspil, og han sidder ofte i timevis foran skærmen uden egentlig interesse for, hvad der sker i familien.

    Lever livet hårdt & usundt
    Han lever med andre ord livet hårdt og usundt, sover dårligt om natten og falder til gengæld i søvn i løbet af dagen, gerne midt under oplevelser, hvor han ellers burde have været en nærværende far for sine sønner.

    Fare for udtalt apati
    Da hans kone tillader sig at opfordre ham til at lægge livsstilen om, bliver han så irriteret, at han flytter hjemmefra. For Erwin kan ikke undvære sin friturestegte mad, sit computerspil og sin frihed til at tage sin en lur, hvornår det end passer ham. Men Erwins valg er næppe klogt, og han er i endnu større fare for at køre helt af sporet og havne i udtalt apati.

    Udtryksløst optaget
    "How Heavy This Hammer" indledes med rolige og fokuserede billeder af Erwin, der er udtryksløst optaget af sit computerspil. Scenerne af netop denne seance er gennem filmet ironisk akkompagneret af operaarie, ellers er vi helt fritaget for underlægningsmusik.

    Håndholdt æstetik
    Og den omtalte ro og fokusering er bestemt heller ikke filmens generelle visuelle stil. Tværtimod er resten af handlingen en udtalt søgang af håndholdte og rystede billeder af varieret skarphed og beskæring, ofte med hurtige panoreringer i stedet for klip - i stil med Lars von Triers yngre eksperimenter.

    Insisterer på nærbilledet
    Disse urolige billeder opstår blandt andet, fordi Kazik Radwanski insisterer på nærbilledet som filmens forkromede styresystem: ægtheden opnås ved at gå helt tæt på, og nærbillederne understøtter filmens bundærlige syn på menneskelig nærvær og i særdeleshed manglen på samme.

    Taktil nærhed
    Nærheden bliver hermed nærmest taktil, fordi Radwanski i kompromisløshed aldrig afviger fra formlen. Erwin, konen og de to sønner brænder sig fast på nethinden i på én gang grynede og smukke billeder, hvis kompositioner oftest opleves som tilfældige.

    Frie rammer til ægte nærvær
    Erwin Van Cotthem spiller sin forspiste bagdel ud af bukserne, næsten uden at spille. For det virker helt tydeligt som om, at skuespillerne har fået helt frie rammer i tilnærmelsen af familielivets forfald i det manglende nærvær. Det mærker man også på drengene, hvis ægthed og indlevelse i faderens fravær stråler ud af øjnene.

    Ægthed som bærende konstruktion
    Ud over den omtalte operaarie er filmen musikmæssigt tavs. Her er heller ikke nogen form for konstrueret lyddesign. Billedet på ægthed og nærvær er fuldendt som filmens bærende konstruktion.


    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2015, Canada, Psykologisk drama, 75 min.

    Dansk titel: How Heavy This Hammer
    Instr: Kazik Radwanski Prod: Daniel Montgomery, Kazik Radwanski Manus: Kazik Radwanski Foto: Nikolay Michaylov Klip: Ajla Odobasic
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation