Hjartasteinn (2016)

    To pubertetsdrenge er bedste venner langt ude mellem bjergene i Island. Men det er svært at finde ståsted i venskab, kærlighed og identitet.


    FULDBLODS-SKØNHED

    Guðmundur Arnar Guðmundsson spillefilmsdebuterer her som instruktør i den velkendt oprigtige og helt igennem smukke stil, som vi kender det fra bl.a. Rúnar Rúnarsson.

    Mangesidet historie
    "Hjartasteinn" er baseret på Guðmundssons eget manuskript og fortæller den mangesidede historie om et lille islandsk landsbysamfund, som det opleves gennem øjnene på særligt de to pubertetsdrenge, Þór og Krístjan.

    For enden af civilisationen
    Vi er meget langt ude på landet, hvor civilisationen knap kan høre dig skrige, og hvor påvirkninger fra storbypulsen gør det uhyre vanskeligt at være anderledes end alle de andre. For herude hænger man fast i de gamle antagelser om normalitet og medførende nedværdigelser, hvis man ikke opfører sig efter bogen.

    Ingen at betro sig til
    Þór er bedste venner med Krístjan, men venskabet er også så tæt, at flere i deres omgangskreds driller dem med, at de er bøsser. En påstand, de selvfølgelig begge benægter. Helt herude i ingenmandsland er der ingen at betro sig til, hvis først kollektivet har lagt sig fast på en linje.

    Kejtede kysserier
    De to drenge hænger ud med de kønne piger og prøver lidt kejtet kræfter med kyssekunsten, og hænderne er også flere gange under dynen, når de ses med pigerne. Men for Krístjan er der ganske tydeligt ingen følelser knyttet til pigerne, men kan han få sagt, hvem han egentlig er, uden at hele lilleputsamfundet rotter sig sammen mod ham?

    Fuldblods-smuk
    "Hjartasteinn" er visuelt fuldblods-smuk. I Sturla Brandt Grøvlens fotografering har filmen den perfekte underskønne kulisse, der på én gang er både hjerteskærende, befriende og tyngende. Bjergene troner i baggrunden som monumenter for det følelseshav, der konstant strømmer ud af alle porer hos de to drenge.

    Subtilitet & indsigt
    Beskrivelsen af de første møder med seksualiteten er så subtil og indsigtsfuld. Mange af de centrale oplevelser, man skal igennem i dén tid, er med, og næsten præcis som man selv husker dem, med alle de både pinlige og underskønne øjeblikke.

    Levendegørelse
    Filmen er en meget vellykket levendegørelse af universalfølelser, personificeret særligt i de to drengeskæbner, som de både kredser om og går forbi hinanden. Det mere end bare potentielt homoseksuelle drama bliver aldrig styrende men er alligevel til stede i en detaljerigdom på signaler uden lige.

    Smertefuldt & letløbende
    Drengene spiller begge helt fænomenalt og lever fuldt ud op til kameralinsens nærgående krav. Smertefuldt og letløbende i et svært parløb, der nemt kan få fatale konsekvenser, når ingen voksne har antennerne ude. Og de voksne i filmen er ikke meget bevendt. Krístjans far sågar både alkoholiseret, nedladende og voldelig.

    Fravær af musik
    Vi skal et langt stykke ind i handlingen, før der første gang optræder musik. Heldigvis velafmålt og i kort tid ad gangen - det væsentlige opstår i drengenes eget drama, og det har instruktøren heldigvis meget stor forståelse for. Filmen opleves lige en tand for lang med sine 2 timer og 10 minutter.

    Søren Malling optræder i en fin birolle som (islandsktalende) landmand.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2016, Island, Danmark, Drama, Coming of Age, Teenagere, 129 min.

    Dansk titel: Heartstone
    Instr: Guðmundur Arnar Guðmundsson Prod: Guðmundur Arnar Guðmundsson, Jesper Morthorst, Lise Orheim Stender, Anton Máni Svansson Baseret på: Guðmundur Arnar Guðmundsson Foto: Sturla Brandth Grøvlen Klip: Janus Billeskov Jansen, Anne Østerud Mus: Kristian Eidnes Andersen
    Priser
    • CPH - Publikumspris-nomineret