Get Carter (1971)

    En sammenbidt brite vil opklare sin brors mystiske død, og det ender i et blodigt hævnopgør.


    STEMNINGSMÆTTET KEDSOMHED

    De to "Get Carter"-film:
    Get Carter (1971)
    Get Carter (2000)

    Michael Caine overbeviser som den sammenbidte, Jack Carter, i Mike Hodges' visuelt meget stemningsfulde krimi, "Get Carter".

    Ikke meget fremdrift
    Uheldigvis er der ikke meget stemning over historien - den er problematisk nok fortalt i yderste slow motion. Kun sjældent kommer der lidt fut i mekanikken, ellers er der virkelig gode muligheder for at nappe sig en lille lur undervejs.

    Hævntørst i Newcastle
    Jack Carter er taget til Newcastle for at efterforske sin brors mystiske død. De lokale gangstere er temmelig sikre på, at de kan vifte denne irriterende mand væk med tomme trusler, men Carter er langt mere hævntørstig og koldblodig end som så.

    Den dobbeltløbede i sving
    Efterhånden som Carter kommer nærmere gerningsmændene, ramler han ind i et pornografi-netværk, hvor sleske mænd savler og fniser, intetanende om, at Carter er mere end villig til at gøre brug af den dobbeltløbede, hvornår det skal være.

    Ualmindeligt stillestående
    "Get Carter" har sine øjeblikke af skarp action, friskt skuespil og dygtig fotografering. Men som nævnt er filmoplevelsen ualmindeligt stillestående af en actionkrimi at være. Helt ærligt - det er livet alligevel for kort til.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1971, Storbritannien, Krimi, Thriller, 107 min.

    Dansk titel: Gør Carter kold
    Instr: Mike Hodges Prod: Michael Klinger, Michael Caine Manus: Mike Hodges Baseret på: romanen 'Jack's Return Home' af Ted Lewis Foto: Wolfgang Suschitzky Klip: John Trumper Mus: Roy Budd