The Great Dictator (1940)

    Diktatoren af Tomanien og en tilfældig jødisk barber må grueligt meget igennem i en grum krigstid.


    CHAPLIN I TOPFORM

    Chaplin er på slap line, og så ved vi godt, hvad klokken er slået! Hans stærkt provokerende Hitler-parodi er ikke alene et lille komisk mesterværk, den er også blevet et stykke filmhistorie.

    To hovedroller
    Chaplin spiller to hovedroller. Den ene er som diktatoren af Tomania, Adenoid Hynkel, den anden er som en unavngivet jødisk barber.

    Formiddabel Hitler-parodi
    Filmens største morskab opstår uden tvivl ud af Chaplins enestående solopræstation som Hitler. For det kan man jo roligt sige, at der er tale om. Adenoid Hynkel er en meget tro kopi af Hitler, skønt det "tomanske" sprog ikke helt lyder som tysk! Og dog..

    Meget at hente
    Humoren er bygget op omkring de klassiske chaplinske falde-på-halen-idéer, og det er morsomt ind til et vist punkt. Men der er meget andet at hente i historien, ikke mindst takket være Chaplins anden hovedrolle som den meget stilfærdige jødiske barber, der går hen og forelsker sig midt i al virakken.

    Improvisatorisk præg
    Chaplins lange tomanske monologer er ustyrligt morsomme - netop på grund af deres improvisatoriske præg. En anden skøn kilde til underholdning er Hynkels øverstbefalende, der besidder endog meget opfindsomme navne.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1940, USA, Komedie, Krig, 128 min.

    Dansk titel: Diktatoren
    Instr: Charles Chaplin Prod: Charles Chaplin Manus: Charles Chaplin Foto: Karl Struss, Roland Totheroh Klip: Willard Nico Mus: Meredith Willson
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespiller (Chaplin)
    • AAN - Bedste birolle skuespiller (Oakie)
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste musik