Fade in to Murder (1976)

    En populær skuespiller med hovedrolle i en opdager-serie har begået et mord, som han nu hjælper kriminalbetjent Columbo med at opklare.


    HERLIGT SPIL

    William Shatner er tilbage som Columbo-skurk, og endnu engang gør han det ganske overbevisende. I denne episode er han den populære men svært omgængelige skuespiller, Ward Fowler, der producerer og har hovedrollen i en tv-serie om en opdager.

    Forklædt som røver
    For at hans medproducer ikke skal lække ubehagelige oplysninger om Fowlers fortid som desertør fra Koreakrigen, vælger han at slå hende ihjel, forklædt som røver i en forretning.

    Samarbejdsvillig mistænkt
    Snart kommer kriminalbetjent Columbo ind i billedet, og han går hurtigt den travle skuespiller på klingen: Fowler er uhyre samarbejdsvillig og i kraft af sit alter ego som detektiv i tv-serien kommer han løbende med gode idéer til opklaringsarbejdet. Columbo har naturligvis for længst gennemskuet Fowler, men nu trækkes spændingen lidt.

    Dynamiske sammenspil
    Episoden er i kraft af det dynamiske sammenspil mellem Falk og Shatner uhyre underholdende. Historien lever ikke helt op til skuespilsdynamikken, men der er alligevel mange pudsige indfald, der giver farve.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1976, USA, Columbo, Krimi, Drama, 70 min.

    Dansk titel: Columbo: Fade in to Murder (tv)
    Instr: Bernard L. Kowalski Prod: Everett Chambers Manus: Peter S. Feibleman, Lou Shaw Foto: Milton R. Krasner Klip: Ronald LaVine Mus: Bernardo Segall