Unge Andersen (2005)

    Den ganske unge digterspire H.C. Andersen kommer i skole hos en tyrannisk rektor og lærer et og andet om livet.


    EN JAPPENDE H.C. ANDERSEN

    Instruktøren Rumle Hammerichs bidrag til det overvældende grundige H.C. Andersenår 2005 er denne spillefilm om den unge digterspires op- og mest nedture gennem land og rige i det tidlige 1800-tal.

    Andersen bliver sat i en skole under den strenge rektor Meisling (Henning Jensen), der afgjort er mere interesseret i at ydmyge end at lære fra sig. Heldigvis møder Andersen drengen Tuk (Mikkel Konyher), der bliver hans første gode ven.

    Scenografisk ambitiøst
    Filmen er scenografisk ganske ambitiøs og placerer sig billedligt og troværdighedsmæssigt et pænt niveau over "Bryggeren".

    Ru og plumret historie
    Historiefortællingen er til gengæld noget ru og plumret, det lykkes slet ikke Rumle Hammerich at komme under Andersen-facaden. Smart-raffinerede klip og visuelle effekter skal bryde de kønne og episke fortidsbilleder, men det bliver snarere en malplaceret "diskokugle" end et effektivt virkemiddel.

    Thaulow med elendigt spil
    Største problem er dog Simon Dahl Thaulow, der skal gøre det ud for unge Andersen, og absolut ikke kommer i nærheden af et acceptabelt niveau.

    Det dur simpelthen ikke at have en tvivlsom skuespiller i så tung en hovedrolle, og det skuffer fælt, at Rumle Hammerich, der ellers normalt viser store evner netop i personinstruktionen, kan ramme så meget ved siden af. Har skuespillerens udseende haft større betydning end talentet - man får mistanken!

    Henning Jensen er udmærket som den sarkastiske rektor Meisling, men filmens Meisling er en skrapt poleret udgave af den Meisling, der er beskrevet af virkelighedens Andersen. I filmen er han nærmest en flink mand.

    Jappende diktion
    Diktionen er generelt jappende og dermed svær at høre. Det skærer i ørerne, at både Andersen og co. taler så hurtigt og moderne, at absolut ingen i samtiden ville have kunnet forstå et klap af, hvad der blev sagt. Vi andre kan kun knap følge med..

    Snævert Andersen-syn
    Filmen koncentrerer al sin energi omkring Andersens forhold til den strenge rektor samt om det opdigtede venskab mellem Andersen og drengen Tuk (Mikkel Konyher) - man savner i dén grad, at historien ville brede sig mere over unge Andersens oplevelser.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017