Beck - Monstret (1998)

    Kriminalbetjentene i Stockholm får en ubehagelig opklaringssag, efter at de har detoneret en formodet kuffertbombe, der viste sig at indeholde et spædbarn.


    INTENS SVENSK KRIMI

    Sjette Beck-tv-film er grundigt overdramatiseret med brummende underlægningsmusik, men udgør ellers endnu en effektiv svensk krimi, der forandrer tv'et i dagligstuen til en potentiel bombe.
     

    En ubehagelig overraskelse

    Makkerparret Beck (Peter Haber) og Larsson (Mikael Persbrandt) får sammen med kollegerne på Stockholms politistation en ubehagelig overraskelse, da specialstyrken detonerer en formodet kuffertbombe. Kufferten viser sig at indeholde et spædbarn, og skyldsspørgsmålet bliver en væsentlig del af opklaringsarbejdet.

    Intens fra første scene
    Intens fra første scene. Det lykkes instruktør Harald Hamrell at pirre nervesystemet, så man glemmer tid og sted. Beck-historierne er bygget over en række fortærskede politifilmsklichéer, men de svenske krimier har alligevel pondus og forstand, der hæver dem et pænt stykke over gennemsnittet.
     

    Episodiske sidehistorier

    Man fornemmer i Beck-filmene tydeligt de episodiske sidehistorier. Som regel underbygger disse historier fint hovedplottet: Becks forhold til kvinder og sin datter - og naboen på altanen - men af og til kniber det med sammenhængen, og sidehistorierne kan synes noget kejtet "proppet ind" i helheden, som det er tilfældet i denne film.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, Sverige, Krimi, Thriller, Børn på film, 87 min.

    Dansk titel: Beck - Monstret (tv)
    Instr: Harald Hamrell Prod: Lars Blomgren, Thomas Nilsson Manus: Rolf Börjlind Baseret på: karakterer af Sjöwall og Wahlöö Foto: Olof Johnson Klip: Tomas Täng Mus: Ulf Dageby