Kyrkogårdsön (2004)

    En gruppe teenagere på en skærgårdsø havner i en farlig situation, da de opdager noget mystisk.


    UNGDOMSDRAMA EFTER KLASSISK RECEPT

    Denne svenske ungdomskrimi er skrevet og instrueret efter en klassisk recept, der fungerer men ikke overrasker - underholder men ikke overrumpler.
     

    Fred og idyl i skærgården

    En lille gruppe teenagere hygger sig på en skærgårdsø, og alt ånder tilsyneladende fred og idyl. Men de unge mennesker har opdaget noget mistænkeligt, og inden længe havner de midt i et dødsensfarligt spil, der involverer det russiske militær og spritsmugling.

    Sikker ungdomsunderholdning
    Filmen er noget kejtet iscenesat og målrettet mod den sikre underholdning for det lidt yngre publikum. Historien er temmelig tynd men fungerer acceptabelt på de begrænsede præmisser og alle genreklichéerne.
     

    Ingen forløsning

    Det fuldvoksne publikum finder ikke forløsning i denne film men vil med fornøjelse kunne betragte en professionel produktion med gennemsnitsskuespil og iørefaldende popmelodier af "Moonchild".



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2004, Sverige, Eventyr, Drama, Teenagere, 90 min.

    Dansk titel: Kirkegårdsøen
    Instr: Martin Forsström Prod: Richard Paulson Manus: Martin Forsström, Daniel Möllberg, Richard Paulson Foto: Martin Thurfjell Klip: Jan Persson Mus: Moonchild, Fredrik Wahlin