Departure (2015)

    En ung mand er ved at pakke sommerhuset i Sydfrankrig sammen med sin mor, da han bliver forelsket i den lokale rod, Clément.


    POETISK MØDE

    Store følelser ånder og pulserer også langt ude på landet, som det opleves af den unge, britiske Elliot, der er ved at pakke sammen i det sydfranske sommerhus sammen med sin mor. Huset skal sælges, og allerede hér sidder følelserne uden på tøjet.

    Erotisk fascination
    Men det angiveligt sidste ophold i det sydfranske er også præget af andre store følelser: For Elliot bliver forelsket i den lokale Clément, der umiddelbart er hans diametrale modsætning. Elliot begynder så småt at åbne døren på klem for sin erotiske fascination af mænd, og nedpakningsstemningen får en ny dimension, når Clément er i nærheden.

    Poetisk møde
    Andrew Steggalls spillefilmsdebut er et betagende poetisk møde med sensibilitet og seksualitet, i høj grad lysende fra Alex Lawthers specielle, smukke ansigt. I rollen som Elliot stråler Lawther af nyopdaget begær kombineret med en nærved transparent uskyld med kridhvid, glat hud og elegante, florlette bevægelser.

    Indadvendt dramatik
    Med til den umiddelbare succes ved den sarte og indadvendte dramatik hører velovervejede narrative valg, fx er det meste af filmen uden underlægningsmusik (den minimalistisk forudsigelige musik af Jools Scott optræder kun i mindre blokke.)

    Subtile stemninger
    Men også Brian Fawcetts fotografering er et aktiv for den subtile stemning med mange indfangelser af detaljer, herunder i høj grad Elliots drengede ansigt og den hemmelighedsfulde sydfranske natur på tærsklen til efterår med løvfald.

    Potentiel kærlighed
    Den potentielle kærlighed – eller mulige seksuelle forløsning – i mødet med den rebelske og heteroseksuelt agerende Clément, bygges fint og afventende op gennem filmens første og mest vellykkede halvdel. Her er uskyldsrenheden rent narrativt endnu intakt, og poesien ånder, så det dugger på kameralinsen.

    Mainstream-præget udvikling
    Ærgerligt nok kommer "Departure" ikke i mål som en helstøbt film. For Steggall, der selv har skrevet manuskriptet, falder for fristelsen i flere sterotypiserende retninger. Ikke at klichéerne skæres ud i granit, men subtiliteten går alligevel tabt til fordel for en langt mere mainstream-præget udvikling.

    I omfavnelsens retning
    Sidste halvdel af filmen former sig mest af alt som én (over)lang og temmelig kejtet eksekveret slutning. For Elliot vel finde sin seksuelle identitet, og Clément vel bløde op i omfavnelsens retning? Samtidig med at skilsmissedramatiserede mor og far må finde den endelige løsning mellem flyttekasserne i Sydfrankrig?

    Sanselighed
    Elegancen, enkelheden og detaljerigdommen føres altså ikke til dørs. Alligevel er det de fine øjeblikke af sanselighed, der huskes – efter filmens lange og kunstnerisk drømmeagtige slutindstilling.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2015, Storbritannien, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, 109 min.

    Dansk titel: Departure
    Instr: Andrew Steggall Prod: Pietro Greppi, Cora Palfrey, Guillaume Tobo Manus: Andrew Steffall Foto: Brian Fawcett Klip: Dounia Sichov Mus: Jools Scott
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation