Daisy Diamond (2007)

    En ung alenemor forsøger at få job som skuespiller, men alle behandler hende som det skidt, de træder på.


    SIMON STAHOS MESTERVÆRK

    Den unge danske instruktør Simon Staho tør - som én blandt uhyggeligt få danske instruktører - at fortælle historier på film, der ligger så langt fra, hvad vi normalt ser, at man må knibe sig i armen.

    Med "Daisy Diamond" bevæger Staho sig længere ned i sindets dybe afkroge, end vi har været længe - og man gribes af den ubegribeligt barske historie, selvom den sine steder er belagt med så meget dyster dramatik, at den kan være svær at sluge.

    Grumt og grimt
    "Daisy Diamond" er en både grum og grim film. Grum fordi den skræller al huden af og går efter knoglerne på sine måbende tilskuere, grim fordi den fra ende til anden er trøstesløst deprimerende, grå og larmende stille, så angsten efterhånden trænger gennem filmlærredet og lægger sig som en rædselsvækkende dyne.

    Stahos og Peter Asmussens historie er ikke for sarte sjæle: en ung svensk skuespillerinde forsøger forgæves at skaffe sig blot en lille rolle i et teaterstykke eller på film, men gang på gang bliver hun kynisk afvist - som oftest fordi hendes lille spæde datter vræler i baggrunden.

    Barnets vrælen bliver stadigt mere hæmmende for skuespillerinden, og filmen tager en drastisk drejning, der bliver begyndelsen til en lang, sej og sikker vej mod afgrundens rungende tomhed.

    Unikke Simon Staho
    Simon Stahos instruktion er unik og eksemplarisk, lige fra den overraskende begyndelse der afslører nye måder at fortælle historie på. Der skal ikke herske tvivl om, at "Daisy Diamond" er en film for det smalle publikum, og mange vil ganske givet have svært ved at sluge de ofte langtrukne eller grundigt repeterede begivenheder, der især præger filmens begyndelse.

    Filmens rå og barske fundament - der i overført betydning sagtens kan føles som grå beton med dybe revner - forstærkes i skræmmende grad af Stahos bevidste fravalg af musik og lydklister. Ganske få steder sættes der trumf på med en stille barokmelodi, så meget desto mere virkningsfuldt.

    Larmende stilhed
    Oplevelsen af hele filmens grundlæggende absurde univers slår med næsten pinlig styrke netop i kraft af den larmende stilhed, så flere scener grænser til noget, man kunne forveksle med det ufrivilligt komiske.

    Hovedpersonen bliver kun mødt af hån, afvisninger, udnyttelse og ondskab, og der er ikke skyggen af medmenneskelighed at spore. Gennem næsten utænkeligt kyniske scener bliver selvtilliden klinisk bortopereret, og det næsten plat overdrevne nedværdigende stråler ud af enhver pore fra en hel hær af dygtige birolleskuespillere i deres møde med den unge skuespillerinde.

    Inspiration fra nordiske mestre
    Simon Staho lægger i sine billeder ikke skjul på inspiration fra store nordiske filmkunstnere som Bergman, Trier og Dreyer. Den lidende kvindeskikkelse finder vi skildret hos alle de nævnte instruktører, og i "Daisy Diamond" er der mere eller mindre bevidste henvisninger til bl.a. Dreyers Jeanne D'Arc-skikkelse.

    Ind imellem kan man føle, at Stahos film bliver et lidt for sammenpresset konglomerat af de nævnte mestres vartegn, og filmen rummer da også flere klip fra netop Bergmans film, men det bliver ingen svaghed for filmen, og dybest set er "Daisy Diamond" helt sin egen.

    Metahistorierne - altså film om at filme eller blive prøvefilmet - giver filmen en anden dimension og er med til at forstærke begivenhederne på en ganske anderledes måde. Samtidig bevirker disse særlige sekvenser, at der skabes en bittert ironisk distance til virkelighedens barske og kyniske nedværdigelser, selvom nedværdigelserne i meta ikke er mindre - snarere tværtimod.

    Liv i danske skuespillere
    Det er lykkedes Staho at vække liv i en lang række lettere fastgroede eller støvede danske skuespillertalenter, der alle - i relativ korte glimt - hver på deres måde er med til at ødelægge livet for den unge svenske skuespilleraspirant.

    Noomi Rapaces altoverskyggende hovedrollepræstation er ubeskriveligt stærk, og det risler flere steder koldt ned ad ryggen, når hun spiller med sin spinkle krop og det smukke ansigt i den endeløse strøm af nedværdigelse, udnyttelse og had, som hun bliver bombarderet med.

    Blandt de mange birollespillere imponeres man i særlig grad af Trine Dyrholms sadistiske tegnefilmsinstruktør, Lars Kaalunds iskolde portræt af en afvisende instruktør/caster og Michael Moritzens klamme og arrogante pornofilmsinstruktør.

    Flere andre biroller træder i karakter, blandt andet folder Dejan Cukic sig ud i en noget anderledes rolle - med rimelig overbevisning - og i modig casting!

    Grænserne for hvad vi kan blive udsat for på det hvide lærred har rykket sig markant i de senere år. "Daisy Diamond" indeholder en lang række både frastødende, bizarre scener med elementer af porno og seksuelle afvigelser i farverige afskygninger.

    Seksualitetens mørke afskygninger
    Staho griber grundigt fat i nogle af seksualitetens mørkere afskygninger, særligt i filmens sidste halvdel - og det kan synes påtrængende for nogle, komisk for andre, men virkningen er stadig uhyggelig og kynisk, selvom man altid kan funderer over virkningerne af denne typer scener i film.

    "Daisy Diamond" er ikke for svage sjæle og en film, der absolut kræver tid at sluge. Men når først den har bundfældet sig, bliver indtrykket stærkere, og filmen må siges at placere sig blandt nyere dansk films mest talentfulde udspil.


    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2007, Danmark, Psykologisk drama, 0 min.

    Dansk titel: Daisy Diamond
    Instr: Simon Staho Prod: Jonas Frederiksen Manus: Peter Asmussen, Simon Staho Foto: Eric Kress Klip: Janus Billeskov Jansen
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste skuespillerinde (Rapace)
    • BD-N - Bedste birolleskuespillerinde (Dyrholm)
    • RB - Bedste skuespillerinde (Rapace)
    • RB-N - Bedste film
    • RB-N - Bedste instruktør
    • RB-N - Bedste birolleskuespillerinde (Dyrholm)
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste makeup
    • RB-N - Bedste klipning