Second Time Around (1991)

    Morse og Lewis skal grave i egne rækker, da en kollega findes myrdet på sin pensionsdag. Under opklaringsarbejdet kommer Morse i konflikt med en kollega.


    MORSE SOM BEDST

    Morse og Lewis må grave i egne rækker, efter at en kollega findes myrdet. Kollegaen, der i sin tid var Morses chef, bliver myrdet på dén dag, han går på pension og var i gang med at skrive en bog om sine største politisager.
     

    En myrdet politimand

    Blandt sagerne er et 18 år gammelt uopklaret mord på en 8-årig pige. En mistænkt fra dén sag var i den myrdede politimands hus, den dag han døde. Flere mystiske omstændigheder sætter Lewis og især Morse på overarbejde, og tankevirksomheden er på sit højeste.

     

    Særlig interesse

    Meget imod sin vilje belemres Morse med kollegaen Dawson (Kenneth Colley), der har en særlig interesse i sagen, i det han kendte den afdøde. Morse og Dawson har aldrig kunnet lide hinanden, og de mange timer på arbejde sammen skaber en anspændt stemning.

    Præcis og velformuleret
    Denne episode hører til blandt de bedste i serien, blandt andet takket være et præcist og velformuleret manuskript, der skaber en voldsom psykologisk spænding - dybt uigennemskuelig og først udløst i allersidste sekund.
     

    Fint og nuanceret spil

    Episoden vinder også meget på, at Morse ud over Lewis har en decideret modspiller i Dawson - ikke noget vi er forvænt med i serien. Det fungerer rigtig godt takket være fint og nuanceret spil af Kenneth Colley.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1991, Storbritannien, Krimi, Drama, Inspector Morse, 100 min.

    Dansk titel: Inspector Morse: Da capo (tv)
    Instr: Adrian Shergold Prod: David Lascelles Manus: Daniel Boyle Baseret på: karakterer af Colin Dexter Foto: Paul Wheeler Klip: Robert C. Dearberg Mus: Barrington Pheloung