Valkyrie (2008)

    En modig tysk oberst med et indædt had til Hitler iværksætter et attentat, der skal gøre det af med lederen.


    LIGE VED OG NÆSTEN

    Denne amerikansk-tyske co-produktion graver endnu engang dybt i de nazistiske historiebøger, denne gang dog med udgangspunkt i det glædelige faktum, at der under krigen også fandtes højtstående partifæller, der ønskede Hitler død.

    Fikse fortællergreb
    At Tom Cruise aldrig i nogen rolle vil kunne agere troværdig helt er en sag for sig, men også i Bryan Singers iscenesættelse udebliver meget af troværdigheden, da fokus primært er på fikse narrative kunstgreb.

    Cruise spiller hovedrollen som nazi-obersten Claus von Stauffenberg, der er kørt træt i Hitlers sikre kurs mod Europas undergang. Han ønsker lederen død.

    Sammen med en gruppe øvrige ’forrædere’ planlægger han at placere en bombe under et møde, hvor han har mulighed for at komme helt tæt på Hitler. Historiebøgerne fortæller desværre på forhånd om udfaldet.

    Evig brummen
    Flot og præcis visuel iscenesættelse er filmens store plus, men på lydsiden vælges evigt brummende lyddesign samt potent filmmusik med elementer af elektronisk rytmik.

    Tom Cruises vanligt sammenbidte, Brian Mikkelsen-agtige udstråling synes lidt en fis i en hornlygte til så fast en karakter som Stauffenberg.

    Så er der trods alt mere elegance over britiske skuespillere som Kenneth Branagh og Tom Wilkinson, selvom det alle dage har virket generende med disse a-tyske spillere i roller som meget tyske militærfolk!

    Gebrokkent tysk
    Instruktøren kommer fra start kejtet ind i "sprogbarrieren", idet han lader Cruise starte med at læse op fra sin dagbog - på gebrokkent tysk!

    Herefter fades der over i amerikansk, og her bliver vi filmen ud, til tonerne af John Ottmans stort anlagte musik. Ottman er i øvrigt også klipper på filmen.

    En tysk tv-filmatisering af samme stof synes på mange måder ligeså god, om end selvfølgelig med et noget mere beskedent budget: Stauffenberg (tv) (2004).



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017