Superbror (2009)

    En dreng og hans enlige mor er godt trætte af brormands autisme. Pludselig en dag får de mulighed for at opleve ham normal takket være et spil fra det ydre rum.


    NORMAL PÅ LÅNT TID

    Film med autistisk tema:
    Rain Man (1988)
    Mercury Rising (1998)
    Her i nærheden (2000)
    Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (tv) (2008)
    Superbror (2009)

    A Brilliant Young Mind (2014)

    The Accountant (2016)

    Så er der serveret med tre-retters fantasi-underholdning for børn og barnlige sjæle! Birger Larsens sprudlende børnefilm er en rejse udi kunsten at være normal - med hjælp fra det ydre rum.

    Idyl-ønsker
    Filmen indrammer alle familier med diagnosebørns største ønske. At de kunne ønske sig hen til idyllens fredelige og vindstille skønhed er nemt at sætte sig ind i. Men at gøre dette ønske om normalitet til et eventyrligt tema for en børnefilm opererer på grænsen til det småt brændbare for, hvad der er smagfuldt.

    Almindeligt præpubertær
    Ikke desto mindre hopper man glædeligt med på ideen og fryder sig, når den autistiske storebror - takket være et mirakelspil fra det ydre rum - pludselig bliver normal, kæk, rap i replikken og ganske almindeligt præpubertær.
     

    Let irriterende

    At moderen ikke undrer sig synderligt over sønnens pludselige forandring og blot stønner svagt, da han flyver hende til Paris på et minut, er vel en del af historiens eventyr - men let irriterende, i hvert fald for det voksne publikum.
     

    Friskfyr-energi

    Lillebror nyder naturligt nok at have en normal bror, som han ikke behøver at holde i hånden på gaden, og hvis hængemule-piveri for en stund er afløst af friskfyr-energi. Men spillet fra det ydre rum er tidsbegrænset, så nu gælder det om at udnytte hvert sekund, før livet atter vender tilbage til det gamle trummerum.

    Paralleller til Gummi Tarzan
    I nogle henseender er der ret markante paralleller til Gummi Tarzan-universet med de overnaturlige kræfter og de større børn, der mobber.

    Effekter og fancy lyde
    Men her i "Superbror" er vi kastet anderledes ud i det fantastiske, med alt hvad det indebærer af effekter, fancy lyde og valgmuligheder i en moderne applikations-tidsalder. Noget børn af tiden kan identificere sig med.

    Øjeblikke af eventyrlig intensitet
    Filmens ydre rum-tema er gennemgående og har sine øjeblikke af eventyrlig intensitet. Da først de energiberigede børn begynder at flyve rundt på må og få, er vi dog lidt for langt ude: Dét fungerer ikke rigtig godt.

    Ægthed og varme i spillet
    Børneskuespillet er nydeligt. Udover en håndfuld konstrueret kække replikker - særligt fra den selvhævdende, kærestelystne pigevenind - er der ægthed og varme i det meste af spillet. De voksne spiller mindre roller. Anette Støvelbæk er i de bedste øjeblikke en tand over tålelig.

    Normalitets-debat
    Alt i alt en film, der med sine klare budskaber bør kunne nå børnene og muligvis forme en debat om dét af være normal. Det noget kejtet indpakkede budskab om, at normalt er idealet, kan dog muligvis også dreje børnedebatten hen, hvor den ikke hører hjemme.

    ’Amerikansk’ musik
    Bemærk Frans Baks stjernekrigs-inspirerede filmmusik, der i sin stil og tematik minder uhyggeligt om den amerikanske science fiction/fantasy-musik.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019