Cobardes (2008)

Her er et eksempel på en børne/ungdomsfilm uden nogen form for emotionel forståelse for det penibelt følsomme stof, den er drejet omkring. Der er i stedet tale om en film skabt af et par spanske instruktører, der har været langt mere fokuseret på at forme en pansret skal om historien, i stedet for at finde ind til kernen - den psykologiske nerve.

En due på speed
Det kommer tydeligt til udtryk fra filmens første sekund. Gennem anslaget krydsklippes der hæsblæsende mellem løbende drenge og en nyhedsoplæser på job. Scenen er underlagt pumpende musik, og kameraføringen er alt andet end et forlænget øje; snarere påmonteret en due på speed.

Flakkende og ukoncentreret
Det indrammer meget godt, hvad det er, filmen vil. Målet har givetvis været at pumpe så meget adrenalin som overhovedet muligt ind i den narrative skal i et forkrampet forsøg på at tilnærme sig det flakkende og ukoncentrerede, der er kendetegnende ved mange teenageres livsstil i dag.

En mur af voksenidioti

En lille gruppe drenge har udset sig klassens rødhårede dreng som mobbeoffer. Han får grimme sms’er og én på goddaw’en, og hjemme bliver han mødt af uforstående forældre. Bedre går det ikke for en af de slemme drenge, når han kommer hjem. Han bliver også mødt af en mur af voksenidioti og gammeldags konservatisme, så hvordan skal det store mobbedrama nogensinde blive løst?

Mislykket mission
Filmens mission mislykkes fatalt. Det vil sige: Den er lige netop så flakkende og usammenhængende, at man har glemt hver en sammenhæng mellem de enkelte scener - eller også har man fuldstændig mistet interessen som følge af den overlagte voldtægt på sanseapparatet.

Historien et svagt biprodukt
Den konstant kreative kameraføring, den pumpende musik og den kække klipning sætter dagsordenen. For historien forbliver et svagt og undertrykt biprodukt af en film, der fra starten har været alt for optaget af sit udtryk: "Se mig! Hør mig!" Både i denne kontekst og som følge af elendig casting, udfolder der sig et generelt meget lavt niveau blandt skuespillerne fra første scene.