I skorpionens tegn (1977)

    En hemmelig agent sættes på en sprød opgave, hvor taskebytteri og bare babser bliver de helt store udfordringer.


    KROPSLIGE KONTURER

    Sammenhængende film:
    I jomfruens tegn (1973)
    I tyrens tegn (1974)
    I tvillingernes tegn (1975)
    I løvens tegn (1976)
    I skorpionens tegn (1977)
    I skyttens tegn (1978)

    5. stjernetegnsfilm byder ikke ind med nye og revolutionerende vinkler på tilværelsen, men rummer i sin enkle og kropsfikserede form en umiddelbar udstråling, der har sine øjeblikke.
     

    Forklædt med hentehår

    Agent 69 Jensen er parkeret som ekspedient i en helsekostforretning, forklædt med hentehår og vakse jeans. Det er en stor frustration for den ellers beredvillige agent. Derfor er han lykkelig, da han endelig sættes på en opgave.
     

    Værdifuld mikrofilm

    Han skal mandsopdække en formodet CIA-agent, der måske har en værdifuld mikrofilm i sin taske. Men til lands og til togs bliver tasker byttet om, og agent Jensen må grueligt meget - og topløst - igennem, før sagen kan lukkes.

    Ekstremistisk plat
    Filmen bliver først rigtig hysterisk i sidste halvdel, og man må derfor glæde sig over starten, hvor rollerne endnu ikke er kammet over i det ekstremistisk platte.
     

    Fornøjelige stjerner

    Det er alt andet lige fornøjeligt at se Karl Stegger som kvindeombejlet superforbryder i silkekimono og Poul Bundgaard som stresset agent-chef. Til gengæld er der decideret overflod af primitivt spil blandt de mange letpåklædte mænd og kvinder. Hér har man sparet på (skuespils-)talentspejderen og i stedet fokuseret rendyrket på de kropslige konturer.

    Hardcore
    Ikke den mest perverse i serien men stadig indeholdende en del hardcore-porno, i vanlig stil vigende udenom hovedrolleindehavernes nedre regioner: disses sexliv antydes kun i torsoer.
     

    Pikant nøgen-billard

    Blandt de mere spektakulære "stillinger" kan nævnes "nøgenbillard", hvor kropsmalede nøgne kvinder indtager hver deres hul på bordet, og får kuglerne op i.. Efter den relativt pæne start kammer filmen som nævnt over i en hysteri, der sine steder tangerer de mest outrerede danske lystspil fra samme tid.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018