Eldfjall (2011)

    En gnaven gammel islænding behandler alle omkring sig uden respekt og når kun lige at bløde op, inden hans kone får et slagtilfælde.


    MODIG FILMKUNST

    Se også den tematisk meget beslægtede Amour (2012)

    Et af disse sjældne modige filmkunstværker, der ryster hjertet og går kompromisløst i flæsket på store tabuemener er denne, Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut.

    Det er modig filmkunst, en historie fortalt helt uden indpakning og som sådan en ekstremt blottet følelsesformidling, der går helt tæt på selve essensen af livet.

    Hannes er netop gået på pension efter talrige år som pedel på en skole, og hans lede ved livet er tæt ved at tage livet af ham.

    Ekstremt dårligt humør
    Konen og de voksne børn har i årevis måttet leve med Hannes ekstremt dårlige humør og hans tilsvarende fuldstændige mangel på respekt for andre.

    Men Hannes når kun lige nøjagtig at bløde lidt op, før hans kone får et alvorligt slagtilfælde, der forvandler hende til en grøntsag, og Hannes' nye mission bliver at passe hende hjemme.

    Flere niveauer
    Historien har flere dimensioner, eller niveauer om man vil, der former et rystende smertefuldt portræt af ultimativ ensomhed og følelsesmæssig isolation.

    Vi er så langt fra det overfladiske, som det næsten kan tænkes. Rúnar Rúnarsson er helt inde i marven af det menneskeligt mulige og umulige, fortalt med en stille indsigt.

    Beundringsværdigt mod
    Det beundringsværdige mod i tilgangen til de helt store temaer i filmen viser sig i de rystende oprigtige konkrete og psykologiske nærbilleder: det tavse indre kaos og den ubærlige sorg bliver uafrysteligt indmejslet.

    Et af de mest effektive midler i opnåelsen af det stærke udtryk er den fuldstændigt rolige stil i både fotografering og klipning. Instruktøren har ikke de krukkedes behov for at markere sig gennem indpakningens bling bling.

    En mesters bevidste fravalg
    På samme måde er lydsidens ro en mesters bevidste fravalg. Filmen er underlagt sammenlagt maksimalt fem minutters musik, og denne kommer så til gengæld smukt og velovervejet.

    I den indsigtsfulde personinstruktion ligger en anden af filmens helt afgørende kvaliteter. Spillet er så markant kraftfuldt og ægte, at det helt og aldeles slår benene væk under tilskueren.

    Særligt skal Theodór Júlíussons præstation fremhæves for den dybe og overrumplende, betingelsesløse indlevelse i den barske kerne.

    Det kan anbefales også at se Rúnarssons kortfilmsperle, Småfugle (2008).



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2011, Island, Danmark, Psykologisk drama, 95 min.

    Dansk titel: Volcano
    Instr: Rúnar Rúnarsson Prod: Egil Dennerline, Skuli Fr. Malmquist, Thor Sigurjonsson Manus: Rúnar Rúnarsson Foto: Sophia Olsson Klip: Jacob Secher Schulsinger Mus: Kjartan Sveinsson
    Priser
    • CAN-N - Golden Camera-nominering