The Darkest Hour (2011)

    En flok unge amerikanere strander i Moskva, hvor en invasion af usynlige aliens meget effektivt er ved at sætte en stopper for menneskeheden.


    FORMØRKET IDIOTI

    Hvis man gik og troede, man havde set de mest lattervækkende apokalyptiske katastrofefilm, bliver man nu alligevel overrasket i mødet med "The darkest hour".

    Det er den hæderkronede art director, Chris Gorak, der har iscenesat denne mildest talt idiotiske kliché-perlerække, hvor ungdommens brus sættes på en hård prøve.

    Mystisk lysende dimser
    Flankeret af alskens moderne elektronik mødes en lille gruppe amerikanere i Moskva, men deres egentlige forehavenderne i den russiske millionby bliver snart glemt, da mystisk lysende dimser daler ned fra himlen og med et elektroladet pust så let som ingenting forvandler mennesker til støv.

    Vores lille gruppe af helte kæmper sig nu fra sted til sted i Moskva, klyngende sig til det mikroskopiske håb, at de kan komme i sikkerhed uden at blive opdaget af de elektroladede monstre.

    Klæbrigt klam idé
    Filmens fundamentalt-eksistentielle gyserelement fungerer ind imellem på sine egne kejtede præmisser. Én stjerne skal gives for den klæbrigt klamme idé med de usynlige monstre, hvis nærvær får elektriske pærer, bilalarmer og alt andet elektronisk habengut til at lyse, bimle eller dytte.

    Ellers er der rigeligt at korse sig over i et set up, der er fuldkommen hjælpeløst latterligt, billigt udseende og ujævnt spillet



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2011, USA, Katastrofefilm, Action, Eventyr, 89 min.

    Dansk titel: The Darkest Hour
    Instr: Chris Gorak Prod: Timur Bekmambetov, Tom Jacobson Manus: Jon Spaihts Foto: Scott Kevan Klip: Priscilla Nedd-Friendly, Fernando Villena, Doobie White Mus: Tyler Bates
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation