Oz [1. Season] (tvs) (1997)

    Indsatte og ansatte på et maksimalt sikret amerikansk fængsel kæmper for at finde mening med tilværelsen bag mure og tremmer.


    FÆNGSLENDE [1]

    Sammenhængende i serien:
    Oz [1. sæson] (1997) (tvs)
    Oz [2. sæson] (1998) (tvs)
    Oz [3. sæson] (1999) (tvs)
    Oz [4. sæson] (2000) (tvs)
    Oz [5. sæson] (2002) (tvs)
    Oz [6. sæson] (2003) (tvs)

    Fængselsfilm- eller tv, der rent faktisk er fængslende hører til noget af det mest tryllebindende underholdning, fordi det på mange plan taler til vores underbevidsthed og samtidig er tydelige billeder på, hvad frihedsberøvelse gør ved den menneskelige psyke.

    "Oz" er en overraskende begavet fængselsserie, der spiller sine kort i en raffineret blanding af eksplicit vold og underliggende psykologisk vulkanisme.

    Tætvævet spind
    Hermed former der sig en serie, hvis personer væves ind i et tætvævet spind af magt, underkastelse, vold, arrogance, racisme, voldtægt, mord, sorg og afsavn.

    Seriens force for så vidt angår 1. sæson er, at den narrative form balancerer fornemt på grænsen, hvor vulgaritet og vold ledsages af en underspillet humor, der er en iboende kvalitet snarere end en bevidst medspiller.

    Smerte står alene
    Figurerne og deres lidelser er så hårdt optegnet, at indpakningen lægger op til pomp, pragt og surround sound. Men det er ikke produktionens mission. Man har forstået, at smerterne på både det kropslige og psykiske plan står meget stærkere alene, hvorfor serien er brillant diminutivt overladt til et lyddesign, der dyrker fængslets egne lyde uden musik eller susen & brusen.

    Ingen overdrivelser
    Første sæson er endvidere kendetegnet af en umiddelbar hurtigtvirkende indføring i de enkelte centrale medspillere, hvor fængslets indsatte og ansatte væves sammen uden hverken overdrivelser eller fedtspil.

    Det afstedkommer autenticitet, høj underholdningsværdi og identifikation med hvem det end måtte være blandt italienere, ariere, vagter eller læger.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017