Triumph des Willens (1935)

Hvis propaganda for en dårlig sag kan fremstå fuld af magt og vælde dekader og atter dekader efter tilblivelsen, er det så dårlig smag eller perfekt propaganda?

Udødeliggørelse
Leni Riefenstahls næsten to timer lange udødeliggørelse af nationalsocialisternes partikongres i Nürnberg i 1934 er dén dag i dag både et uudviskeligt dokument på ondskabens storhedstid og et fatalt militant billede på magtens rus og heraf kollektive psykose.

Utvetydig synæstesi
Nazismens visuelle æstetik var på mange måder perfekt koreograferet. Farver, symboler, kontraster, skygger og teksturer i alt fra faner over uniformer til arkitektur var uden sidestykke Gesamtkunst i en utvetydig synæstesi.

Dikteret stemning
Intet under, at millioner og atter millioner af efterkrigsforsmåede tyskere lod sig rive med af en dikteret stemning, der næppe har noget sidestykke i nyere verdenshistorie.

Dokumentarisk episk
Hele dette overflødighedshorn af forførelse indfangede Hitlers "hoffotograf" Leni Riefenstahl i flere dokumentarisk episke propagandafilm, herunder "Triumph des Willens".

Glødende og blødende
Det er en kunst ud af det i et historisk perspektiv usmagelige at forme en glødende og blødende kærlighedserklæring til det tyske Reich's frelser og forfører, Adolf Hitler. Riefenstahl tilgår netop det bramfrit propagandistiske med en ung entusiasme og utvetydig kærlighed til nationalsocialismens tilførelse af spirende håb.

Vinklet raffinement
Og entusiasmen er mere end blot en stemning: Riefenstahl udfordrer og eksperimenter hele vejen gennem det grundlæggende tungt højreekstremistiske og værdipolitiske med en uudslukkelig tørst på kamerateknisk og vinklet raffinement.

Insisterende drømmesyn
"Viljens triumf" bliver et med udråbstegn understreget diktat gennem filmens insisterende positive drømmesyn på nationalsocialismens idé og Adolf Hitlers person i særdeleshed.

Kontrastløs ekstremisme
Taktfast bløder "Horst-Wessel-Lied" med sine markante fraser, når sammenholdet og de lyse fremtidsudsigter for Tyskland er på sit højeste i propagandafilmens kontrastløse ekstremisme: Die Fahne hoch! Die Reihen fest geschlossen! SA marschiert mit mutig-festem Schritt. Kam'raden, die Rotfront und Reaktion erschossen, Marschier'n im Geist in uns'ren Reihen mit.

Snigløbende dødbringende
Riefenstahl blød- og folkeliggør effektivt det snigløbende dødbringende budskab i en nærved lillepiget naivitet som billede på hele nationens forblindelse.

Sammenholdets klippefaste intensitet
I dag står "Trimph des Willens" som et knivskarpt og mesterligt formidlet billede på Tysklands tyrkertro og ultimative underkastelse, inden det for alvor blev hverdag i krig i Det Tredje Rige - og endnu med sammenholdets klippefaste intensitet i lyd og billede.