Oblivion (2013)

Fejlfri fladpandet science fiction, der stort set når hele vejen rundt i omgangen med fortærskede klichéer i en komisk utroværdig historie. Tom Cruise spiller hovedrollen som den aktivt udøvende pilot, på farefuld patrulje over en ugæstfri planet Jorden, som den tager sig ud efter alle tiders apokalypse.

Spændende hemmeligheder
Fra et fikst kontroltårn sidder hans assistent - og kæreste. Hun styrer slagenes gang og sørger for, at Cruise kommer hjem igen, selv efter at han har haft nærkontakt med de væmmelige væsner, der skal vise sig at gemme på spændende hemmeligheder bag de vilde masker.

Ekstremt støjende
"Oblivion" er ekstremt støjende i alle sanselige aspekter. Totalt udspilet af en art trommesyge puster filmen sig op til en volumen, der er ganske usmagelig.

Konstant kvælende
Nærved konstant kvælende filmmusik, en voldtægt af visuelle effekter og uanede mængder af hardware, der siger sjove lyde: "Oblivion" er helt igennem filmoplevelse på formens præmisser.

Ingen åndehuller
Der er bogstavelig talt ingen åndehuller undervejs - undtagen netop hovedpersonens hemmelige åndehul, der får en særlig betydning i filmens slutning. Der bliver aldrig plads til begejstring for bar selvbegejstring. Og Tom Cruise er ikke nogen fantastisk skuespiller: det står klart i mange af filmens ufrivilligt komiske og billigt udseende scener.